Rusmidler

Unge med rusmiddelproblemer er næsten altid kendetegnet ved at have andre sociale og/eller psykiske problemer. Det drejer sig stort set altid om unge, der mistrives i en eller anden forstand, og det er oftest de andre problemer, og ikke rusmiddelproblemerne, der tynger mest.

Rusmiddelproblemer er således ikke en isoleret problematik, men hænger tæt sammen med den unges øvrige sociale og psykiske situation, trivsel og relationer, og med hvordan det går den unge på de forskellige sociale arenaer, han/hun færdes i.

Nogle af de problemer, de unge ofte slås med, og som du bør være opmærksom på, når du som fagperson arbejder med unge, er:

• Frustrationer, konflikter eller savn i forhold til forældrene
• Sociale problemer – unge, der bliver mobbet, føler sig ensomme, isolerede eller som mistrives på andre måder
• Usikkerhed – når det er svært at finde fodfæste i ungdomslivet eller i skolen, både når det gælder det faglige og det sociale

Det betyder ikke, at alle unge med psykiske og/eller sociale problemer, nødvendigvis udvikler et misbrug. Men det betyder, at du som lærer, pædagog, socialrådgiver eller måske kontaktperson til en udsat ung skal have fokus på, hvordan rusmidler eventuelt spiller en rolle i den unges problemer.

Som fagperson kan du være opmærksom på en række faktorer, der henholdsvis beskytter mod eller øger risikoen for udvikling af stofbrug hos barnet eller den unge.

Beskyttende faktorer:

• Trivsel og mental sundhed, herunder stærke personlige handlekompetencer
• Gode og støttende familie-/voksenrelationer
• Familie og venners negative opfattelse af stoffer og stofbrug
• Fastholdelse i uddannelse og fritidsjob
• Høj socioøkonomisk status

Risikofaktorer:

• Belastende opvækstvilkår, eksempelvis lav socioøkonomisk status, ustabile familierelationer, omsorgssvigt, vold, seksuelle overgreb, mobning, misbrug eller psykiske problemer i familien
• Belastende livsbegivenheder, eksempelvis tab, sygdom, eller forældres skilsmisse
• Mistrivsel og dårlig mental sundhed
• Eksternaliserende (udadrettet) adfærd, svag impulskontrol og dårlig følelsesregulering
• Eventuelle psykiske lidelser
• Stofbrug og afhængighed blandt familie og venner
• Kort eller ingen uddannelse samt manglende tilknytning til arbejdsmarkedet
• Tidlig alkoholdebut og stort alkoholindtag samt tobaksrygning
• Tilgængelighed af stoffer

Mange unge med udviklingshæmning eller handicap mangler viden om konsekvenser ved alkohol- eller stofforbrug. Derfor er det vigtigt at have fokus på forebyggelse. De har måske aldrig fået information om alkohol eller stoffer, som andre jævnaldrende har modtaget gennem diverse forebyggelsesindsatser i folkeskoler eller ved andre uddannelsesinstitutioner.

Derfor kan det være nødvendigt, at man i bo- og dagtilbud tager konkrete forebyggelsesinitiativer med fokus på rusmiddelkultur- og misbrug. En informations- og oplysningsindsats om rusmidler, gode vaner og oplysning om skadevirkninger og risikoen for misbrug, der kommunikativt er målrettet unge med handicap.

Gode råd til oplysningsarbejdet:

• Gør oplysning om rusmidler og misbrug til en del af det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde - også hvor ingen har et misbrug
• Sørg for at inddrage beboerne/brugerne selv i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af indsatsen
• Undlad så vidt muligt at tage udgangspunkt i uheldige episoder med rusmidler, så ingen føler sig som misbruger eller boykotter oplysningen
• Undgå moralisering, som kan medføre, at en ung med misbrugsproblemer vil føle, at personalet tager afstand fra ham/hende, hvis han/hun ønsker at snakke om sit misbrug
• Overvej, hvordan I kan gøre det legalt at tale om rusmidler og misbrug, og vær til rådighed ved spørgsmål og bekymringer angående rusmidler og misbrug

Konkrete spørgsmål:

Tag udgangspunkt i enkle og konkrete spørgsmål, når I sætter rusmidler og vaner på dagsordenen. Spørgsmålene gør det ufarligt at tale om rusmidler, da de bliver stillet til alle. Der er ikke tale om et interview eller et forhør, men om nogle emner for en fælles dialog mellem personale, brugere eller beboerne imellem.

Eksempler på spørgsmål, som kan bruges i en sådan dialog, kunne være:

• Har du prøvet at drikke alkohol/stoffer?
• Har du prøvet at være fuld/påvirket? Hvordan var det?
• Har du oplevet andre være fulde/påvirket? Hvordan var det?
• Hvad synes du er godt ved at drikke?
• Hvad, synes du, er dårligt ved at drikke?
• Hvad vil det sige at være alkoholiker/misbruger?
• Hvad kan være farligt ved at drikke/tage stoffer?
• Hvad gør det ved kroppen?
• Ved du, hvor man kan få hjælp, hvis man har alkoholproblemer (drikker for meget)/tager stoffer, eller kender nogen der har alkoholproblemer/har et misbrug?

Et vigtigt opmærksomhedspunkt ved dialogen er, at personalet får indtryk af, hvor meget de unge ved om alkohol/stoffer, hvor meget rusmidler fylder i den enkeltes hverdag. På den måde bliver det lettere at vurdere, hvilke områder der er særlig brug for oplysning.

For nogle unge med handicap vil spørgsmålene være for abstrakte og ukonkrete. Her vil der være brug for, at spørgsmålene suppleres med billeder og konkreter.

I arbejdet med at forebygge brug af rusmidler er der en række dilemmaer og etiske udfordringer, som du som fagperson bør være opmærksom på:

• Det er vigtigt at overveje, hvordan man i forbindelse med tidlig opsporing og indsats omtaler personer, der bruger stoffer. Betegnelsen ”misbruger” kan opfattes stigmatiserende og kan være med til at skabe en barriere i forhold til at deltage i en tidlig indsats eller opsøge behandlingstilbud. Mange stofbrugere opfatter ikke sig selv som misbrugere, men som stofbrugere
  
  
• Unge kan opfatte det som stigmatiserende og som et tabu at tale om deres brug af forbudte stoffer, og professionelle kan opleve det som en barriere i forhold til at få en åben dialog om den unges brug
  
  
• Institutioner, som eksempelvis ungdomsuddannelser, kan have berøringsangst og frygte stigmatisering i forbindelse med iværksættelse af stofforebyggende indsatser, da man kan være bange for at signalere, at der er et problem med stoffer på institutionen. Berøringsangsten kan i værste fald føre til, at nødvendige indsatser ikke bliver iværksat
  
  
• Flere uddannelsesinstitutioner har en nul-tolerance-politik over for stoffer, hvor unge med et stofbrug bliver ekskluderet fra uddannelsen. Det kan skabe et dilemma, når forskning samtidig viser, at netop fastholdelse i uddannelse reducerer risikoen for vedvarende brug af stoffer
  
  
• Brug af stoftest på eksempelvis skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner kan underminere tillid og holde elever/studerende væk fra skolen. Derudover kan resultaterne være falsk positive, og en udbredt brug af test kan være med til at understøtte en opfattelse af, at brug af stoffer er mere udbredt, end det i virkeligheden er
  
  
• Det er vigtigt at være opmærksom på utilsigtede konsekvenser af stof­forebyggende informationsindsatser. De vil kunne opfattes som ”reklame” for stoffer og bidrage til en opfattelse af, at det er mere normalt at tage stoffer, end det i virkeligheden er (såkaldte flertalsmisforståelser). Brug af stoffer er kun udbredt i en mindre del af ung­domsgruppen, og det er ikke hensigtsmæssigt at øge opmærksomheden på stoffer unødigt
  
  
• Nogle unge med et regelmæssigt brug af stoffer har ikke et ønske om at holde op med at bruge stoffer. De kan have et ønske om at få støtte til at opnå kontrol over stofbruget, hvilket kan være et dilemma for rådgivere, som fokuserer på stoffrihed

• Hvad skal man som fagperson holde øje med?
• Hvordan skal man tale med barnet eller den unge?
• Hvordan spørges forældrene rutinemæssigt om alkohol?
• Hvordan afholder man "den nødvendige samtale" med forældrene?
• Hvordan håndteres akutte situationer?
• Hvordan skal man gå videre med en sag?
• Hvor kan fagpersonalet søge råd og vejledning?
• Hvor kan familien få hjælp?

• Albertslund Rusmiddelcenter: Rusmiddelcentret kan hjælpe ved problemer med enten stoffer eller alkohol. Både for brugere og pårørende. Det er både muligt at møde personligt op og at ringe eller skrive. Find kontaktoplysninger og læs mere på deres hjemmeside.
  
  
• Dit Rum, Albertslund: Gratis tilbud til børn og unge i alderen 0-15 år, som vokser op med forbrug/misbrug i den nærmeste familie. Dit Rum er lokaliseret i Glostrup.
  
  
• TUBA: TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkohol- og stofmisbrugere. TUBA er specialiserede i at hjælpe børn og unge, der er vokset op i en familie med alkohol- eller stofmisbrug. I TUBA er der 34 afdelinger fordelt rundt i Danmark, hvor man kan møde ind. Der er også mulighed for, at få online rådgivning via chat, SMS og brevkasse.
  Rådgivning og terapi er gratis for unge mellem 14-35 år. Er man 36+ år, kan terapi i TUBA tilkøbes.
  
  
• Alkolinjen: Rådgivning for børn og unge målrettet aldersgruppen 15-25 år. Hos Alkolinjen er der mulighed for at ringe, chatte og indsende til en brevkasse.
  
  
• Den nødvendige samtale: Sundhedsstyrelsen, guide til, hvordan fagpersoner kan tage en samtale med et barn eller ung ved formodet mistanke på alkoholproblemer i hjemmet, PDF.
  
  
• Mindhelper: Online rådgivning for børn og unge, chat, brevkasse med mere. Der linkes her til Mindhelpers side for afhængighed og misbrug.
  
  
• Netstof.dk: Unge mellem 15 og 24 år kan få information og rådgivning om alkohol, hash og andre stoffer på denne side. Der er mulighed for at ringe og chatte både om bruger og pårørende.
  
  
• Altomstoffer.dk: Sitet informerer til unge om rusmidler via artikler, videoer og et leksikon over stoffer. Sitet drives af Sundhedsstyrelsen.
  
  
• Sundhedsstyrelsen, vidensbank: Vidensdatabase, anbefalinger og publikationer om blandt andet stoffer og alkohol.
  
  
• Socialstyrelsen, Viden til gavn: Unge og rusmidler.
  
  
• Center for Rusmiddelforskning, CRF: Aarhus Universitets forskningsdatabase for rusmidler.