Gå til hovedindhold

Normal adfærd og forebyggelse

På denne side af Trivselsportalen finder du information, der kan hjælpe dig som fagperson med at identificere alderssvarende seksuel adfærd og være opmærksom i forhold til forebyggelse af overgreb.

  • Læs op

Indhold

    Det er vigtigt, at fagpersoner, der arbejder med børn og, har viden om deres naturlige seksuelle udvikling. Dermed kan de i deres arbejde bedre understøtte en sund udvikling for barnet eller den unge og være opmærksomme på at forebygge og opspore overgreb.

    Normal seksuel adfærd

    Hos mindre børn er seksualitet lystbetonet. Det er lyst til at mærke lyst - at noget føles dejligt, at det kilder og stimulerer barnets sanser.

    Seksualiteten kommer ikke til udtryk som noget organiseret, centreret eller rettet mod et specifikt køn, men har derimod en diffus karakter. Mindre børn vil eksempelvis typisk nyde at være nøgne, at undersøge og udforske sig selv og har også mulighed for at opleve genital nydelse (omkring kønsdele), men sjældent som en bevidst eller planlagt handling. Ofte vil det være en tilfældig eller spontan handling, eksempelvis i forbindelse med bleskift eller bad.

    Herudover er følgende tegn udtryk for normal adfærd:

    • Barnet udviser alderssvarende optagethed af seksualitet
    • Leger seksuelle lege med jævnaldrende børn, som er præget af ligeværdighed, jævnbyrdighed, gensidighed og nysgerrighed
    • Interesse i seksuelle lege afbalanceret i forhold til andre aktiviteter
    • Siger frække ord
    • Tager på familiemedlemmers kønsdele og bryster
    • Undersøger sig selv
    • Leger far, mor og børn
    • Udforsker forskellene mellem drenge og piger
    • Leger doktorlege med seksuelt indhold, hvor man undersøger hinanden
    • Spørger om køn og forplantning
    • Stimulerer sig selv ved at røre ved kønsorganer eller gnide dem mod noget
    • Viser sig frem
    • Kan have erektion

    Skolebørns seksuelle adfærd og lege adskiller sig fra de mindre børns ved i langt højere grad at være skjult for de voksne. Generthed, kendskab til normer, kultur og blufærdighed omkring kroppen og dens funktioner øges i takt med, at puberteten nærmer sig. Sproget kan også blive mere seksualiseret, og interessen for formidlingen af sex i medierne er stigende.

    Bevidstheden om kroppens forandringer er med til at forstærke seksualitetens betydning, og store børn/unge begynder at rette opmærksomheden ud i verden og begynder at forelske sig.

    Herudover er følgende tegn udtryk for normal adfærd:

    • Barnet/den unge udviser alderssvarende optagethed af seksualitet
    • Leger seksuelle lege mellem jævnaldrende børn/unge, som er præget af ligeværdighed, jævnbyrdighed, gensidighed og nysgerrighed
    • Interesse i seksuelle lege afbalanceret i forhold til andre aktiviteter
    • Siger frække ord
    • Spørger om kønsdele, bryster, samleje og om hvordan børn bliver til
    • Onanerer skjult for de voksne
    • Klæder sig ud som det modsatte køn
    • Vil ikke have nogen ser på ved toiletbesøg eller ved tøjskiftning
    • Blotter sig i leg for at være sej

    Teenageres seksuelle adfærd og lege adskiller sig fra mindre børns ved i langt højere grad at være skjult for de voksne. Generthed, kendskab til normer, kultur og blufærdighed omkring kroppen og dens funktioner øges. Sproget er mere seksualiseret og interessen for formidlingen af sex er stigende.

    Bevidstheden om kroppens forandringer medvirker til at forstærke seksualitetens betydning, og de unge begynder at rette opmærksomheden ud i verden og begynder at forelske sig og får kærester. Nogle får deres første seksuelle debut inden de bliver 18 år.


    Herunder er følgende tegn udtryk for normal adfærd for en teenager:

    • Udviser alderssvarende optagethed af seksualitet
    • Interesse i seksuelle aktiviteter afbalanceret i forhold til andre aktiviteter
    • Siger frække ord
    • Onanerer skjult for de voksne, måske flere sammen
    • Er interesseret i de tekniske forhold omkring sex og forplantning
    • Gør alt, hvad han/hun kan for at skjule sin spirende seksualitet for forældre
    • Bryder sig ikke om, at nogen ser på, når han/hun skifter tøj eller er på toilettet
    • Søger på internettet efter sider med seksuelt indhold og viser interesse for porno
    • Har stor interesse for både sit eget og det modsatte køn

    Den seksuelle udvikling

    Opmærksomhed på børns seksuelle leg kan være en måde at undersøge, om barnet har en sund eller en bekymrende seksuel udvikling. Fagpersoner kan anvende nedenstående spørgsmål i afklaringen af, om der er grund til bekymring:

    • Var legen drevet af gensidig nysgerrighed, eller blev der udøvet kontrol, tvang eller hævn?
    • Var der enighed og fælles interesse hos børnene, eller var der en oplevet manglende mulighed for at melde fra?
    • Var der stor aldersforskel mellem børnene?
    • Er der brugt magt eller trusler for at gennemføre legen eller aktiviteten? Virker et af børnene uvillig, ked af det eller kuet?
    • Fremtræder der elementer af ritualer eller noget tvangspræget?
    • Er der krav om hemmeligholdelse?
    • Hvordan står de seksuelt betonede lege eller handlinger i forhold til børnenes alder?

    Opsporingen af seksuelle overgreb på børn kan være en vanskelig og kompleks opgave, og tvivlen er ofte et grundlæggende vilkår, når der opstår mistanke om seksuelle overgreb.


    Om at kende forskel på overgreb og omsorg:

    Et lille barn kender ikke på forhånd til eller har begreb om sin egen eller voksnes seksualitet. Derfor er barnet som udgangspunkt ikke i stand til at vide det, hvis det udsættes for et seksuelt overgreb. Barnet vil kunne tro, at overgrebet er en naturlig del af relationen og måske først blive bevidst om, at det har været udsat for overgreb, når det opdager, at seksuelle overgreb ikke er en almindelig del af en relation til voksne.

    Børns udvikling afhænger af deres nære relationer. Det gælder også for deres seksuelle udvikling, som formes i relationen med de specifikke voksne, der er omkring dem. Det er den/de nære voksne, der lærer barnet:

    • At skelne mellem sig selv og omverdenen
    • At skelne mellem behov og tilfredsstillelse
    • At skelne mellem lyst og ulyst
    • At skelne mellem frivillighed og tvang
    • At skelne mellem omsorg og overgreb

    Som fagperson kan du/I blandt andet være opmærksom på de nære voksne omkring barnet, for at støtte barnet på bedst mulig måde.


    Find mere dybdegående information om tvivl her:

    Opmærksomhed på børns seksuelle leg kan være en måde at undersøge, om barnet har en sund eller en bekymrende seksuel udvikling. Fagpersoner kan anvende nedenstående spørgsmål i afklaringen af, om der er grund til bekymring:

    • Er legen drevet af gensidig nysgerrighed, eller er der udøvet kontrol, tvang eller hævn?
    • Er der enighed og fælles interesse hos børnene, eller er der en oplevet manglende mulighed for at melde fra?
    • er der stor aldersforskel mellem børnene?
    • Er der brugt magt eller trusler for at gennemføre legen eller aktiviteten?
    • Virker et af børnene uvillig, ked af det eller kuet?
    • Fremtræder der elementer af ritualer eller noget tvangspræget?
    • Er der krav om hemmeligholdelse?
    • Hvordan står de seksuelt betonede lege eller handlinger i forhold til børnenes alder?

    Opsporingen af seksuelle overgreb på børn kan være en vanskelig og kompleks opgave, og tvivlen er ofte et grundlæggende vilkår, når der opstår mistanke om seksuelle overgreb.


    Om at kende forskel på overgreb og omsorg:

    Et mellemstort barn kender ikke nødvendigvis på forhånd til eller har begreb om sin egen eller voksnes seksualitet. Derfor er barnet som udgangspunkt ikke i stand til at vide det, hvis det udsættes for et seksuelt overgreb.

    Barnet vil kunne tro, at overgrebet er en naturlig del af relationen og måske først blive bevidst om, at det har været udsat for overgreb, når det opdager, at seksuelle overgreb ikke er en almindelig del af en relation til voksne.

    Børns/unges udvikling afhænger af deres nære relationer. Det gælder også for deres seksuelle udvikling, som formes i relationen med de specifikke voksne, der er omkring dem. Det er den/de nære voksne, der lærer barnet:

    • At skelne mellem sig selv og omverdenen
    • At skelne mellem behov og tilfredsstillelse
    • At skelne mellem lyst og ulyst
    • At skelne mellem frivillighed og tvang
    • At skelne mellem omsorg og overgreb

    Som fagperson kan du/I blandt andet være opmærksom på de nære voksne omkring barnet/den unge, for at støtte barnet på bedst mulig måde.


    Find mere dybdegående information om tvivl her:

    Opmærksomhed på teenageres seksuelle adfærd kan være en måde at undersøge, om den unge har en sund eller en bekymrende seksuel udvikling. Fagpersoner kan anvende nedenstående spørgsmål i afklaringen af, om der er grund til bekymring:

    • Er den unges adfærd drevet af gensidig nysgerrighed, eller bliver der udøvet kontrol, tvang eller hævn?
    • Er der enighed og fælles interesse hos teenagerne, eller er der en oplevet manglende mulighed for at melde fra?
    • Er der stor aldersforskel mellem de unge?
    • Er der brugt magt eller trusler for at gennemføre en leg eller en aktivitet?
    • Virker en af de unge uvillig, ked af det eller kuet?
    • Fremtræder der elementer af ritualer eller noget tvangspræget?
    • Er der krav om hemmeligholdelse?
    • Hvordan står den seksuelt betonede adfærd eller handling i forhold til teenagerens alder?

    Opsporingen af seksuelle overgreb på på unge kan være en vanskelig og kompleks opgave, og tvivlen er ofte et grundlæggende vilkår, når der opstår mistanke om seksuelle overgreb.

    Find mere dybdegående information om tvivl her:

    Inspirationsmateriale

    Børn og unge med handicap er en særlig sårbar risikogruppe, når du som fagperson arbejder med forebyggelse, opsporing og håndtering af overgreb.

    Forebyggelse af seksuelle overgreb:

    Forebyggelse handler om at forhindre, at børn og unge med handicap udsættes for overgreb, blandt andet ved at sikre beskyttelse og hjælpe barnet til at kunne passe på sig selv. Som fagperson kan du arbejde med forebyggelse indenfor handicapområdet ved at:

    • Opdatere viden om vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap
    • Opdatere viden om børns og unges naturlige seksuelle udvikling
    • Opdatere viden om børne- eller ungdomsliv, herunder livet på de sociale medier
    • Tilegn dig viden om, hvordan man styrker og lærer børn om kropslig integritet, grænsesætning og rettigheder, særligt når de grundet deres handicap har behov for fysisk pleje
    • Opdatere kendskab til metoder, eksempelvis ikke-konfronterende pædagogik og konflikthåndtering
    Overordnet skelnes der i to hovedkategorier indenfor forebyggelse:
    1. Den ydre forebyggelse, der omhandler de rammer, som institutionen eller skolen sætter op for at beskytte barnet eller den unge mod overgreb. Det gælder både for den fysiske og den virtuelle verden. Det kan være, at institutionen kan øge fokus eller opmærksomheden på de ydre rammer og regler for samvær med børn og mellem børn og stille spørgsmål som:

      • Hvordan er vi fysisk sammen?
      • Hvordan taler vi med hinanden?
      • Må børn være alene sammen?
      • Må man som voksen være alene med børn?
      • Hvilke film ser vi?
      • Hvordan bruges sociale medier?

    2. Den indre forebyggelse, som omhandler, hvordan institutionen kan være med til at styrke barnets evne til at passe på sig selv ved at styrke evnerne til at udvikle, forstå og give udtryk for egne grænser, men også at kunne se og respektere andres grænser.
      På de indre forebyggelseslinjer kan der arbejdes med børns naturlige seksuelle udvikling, børns rettigheder, konflikthåndtering, at kunne sige fra, hvis noget gør ondt, følelser, venskaber, kæresteforhold, gode og dårlige hemmeligheder osv.

    Derudover kan et forebyggende tiltag også være at debatterer om samværskulturen på stedet, hvor børnene eller de unge befinder sig og blandt andet drøfte sammen med dem:

    • Hvordan kan man sikre, at alle trives og har det rart sammen?
    • Hvordan er vores måde at tale til og opføre os over for hinanden på?
    • Hvordan har vores væremåde betydning for vores velbefindende?
    • Er det er okay at sige nej til andre, og hvordan kan man gøre det på en god og konstruktiv måde?
    Opmærksomhed på at fremme seksuel sundhed:

    God oplysning og seksualundervisning styrker barnets/den unges evne til at træffe valg for sig selv og hinanden, når det gælder køn, krop, seksualitet og sundhed. Det styrker deres evne til at skabe gode og respektfulde relationer til hinanden, uanset om de er venner, kærester eller seksualpartnere, og uanset om det foregår online eller offline.

    At fremme opmærksomheden på seksuel sundhed styrker de unges evne til at fornemme egen krop og egne grænser, aflæse andres signaler og respektere andres grænser. Det styrker også evnen til at forholde sig kritisk og nysgerrigt til seksualitet og de værdier og normer om køn, krop og seksualitet, de møder online og offline.

    Nedenfor kan du finde relevante links i forhold til oplysning om sund seksualitet og seksualundervisning:

    Ny voldtægtslov 2021:

    1. januar 2021 vedtog folketinget en ny straffelov, der beskriver, at det kan kaldes for voldtægt, hvis man har samleje med en person, der ikke giver sit samtykke til samlejet. Denne ændring i straffeloven betyder, at Danmark nu har en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, og at det nu er strafbart at have samleje med en person, der ikke samtykker.

    Tidligere var der ikke nødvendigvis tale om voldtægt i tilfælde, hvor en person siger nej til sex. Efter den gamle voldtægtsbestemmelse karakteriseredes det kun som voldtægt, hvis gerningspersonen eksempelvis havde brugt vold eller trusler om vold, eller hvis offeret havde været i en tilstand, hvor vedkommende var ude af stand til at modsætte sig handlingen.

    Læs mere om den nye straffelov om voldtægt og om samtykke i links nedenfor:

    Brug gerne nogle af disse links som oplysningsmateriale til unge.

     

    Opmærksomhed på barrierer og tabu:

    Voldtægt og seksuelle overgreb er ofte præget af en række tabuer, der gør det vanskeligt for børn og unge at fortælle om det, som de har været udsat for. Det er derfor vigtigt, at fagpersoner har viden om den tabuisering, der eksisterer, og samtidigt er bevidst om, hvilke barrierer den udgør - ikke kun for børn og unge, men også for fagpersoner.

    En voldtægt eller et seksuelt overgreb kan være en traumatisk hændelse, og følgerne heraf kan være langvarige. Efter seksuelt overgreb kan ofret blandt andet opleve følgende reaktioner:

    • Angst
    • Depression
    • Øget stress
    • Søvnbesvær eller mareridt
    • Flashbacks fra overgrebet
    • Frygt for at gå ud
    • Frygt for at være sammen med andre mennesker
    • Koncentrationsbesvær eller hukommelsesproblemer
    • Seksuelle problemer
    • Problemer i hjemmet eller med forældrene

    Disse problemer er ofte et tegn på, at der er brug for professionel hjælp. Børn og unge skal ikke alene bære ansvaret for at gøre opmærksom på de seksuelle overgreb, som de udsættes for. I det forebyggende arbejde er dine refleksioner om, hvordan I kan arbejde med at nedbryde tabuer og de (ubevidste) personlige barrierer, der kan være i spil hos jer selv, meget vigtige. Et eksempel kunne være at diskutere, hvordan I på arbejdspladsen vil arbejde med at samtale med børn og unge, hvor I har en bekymring, mistanke eller direkte viden om mulig seksuelle overgreb.


    Tabuiseringen betyder, at børn og unge kan være præget af skyldfølelse og skam eller have oplevet krav eller trusler om hemmeligholdelse, som gør det vanskeligt at turde fortælle om det, som de har oplevet. Diskuter derfor også, hvordan I arbejder med børnene/de unge om forskellen på gode og dårlige hemmeligheder.

    Opmærksomhed på det faglige miljø:

    Refleksionsspørgsmål i forhold til jeres faglige miljø kan være en anden måde at sætte fokus på, hvad du som fagperson ved om forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb, samt hvordan du forholder dig til emnet, hvordan du taler om det, og hvad du kan gøre ved det. Dialogen og refleksionen er vigtig for at fremme forebyggelse og opsporing af overgreb.

    Brug nedenstående spørgsmål til at sætte gang i refleksioner og dialog på arbejdspladsen, når du/I arbejder med forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb mod børn og unge:

    • Hvad forstår I ved barnets/den unges seksualitet?
    • Hvad ved I om tegn og reaktioner på vold og seksuelle overgreb?
    • Hvilke tegn på mistrivsel er vigtige at lægge mærke til hos børn og unge?
    • Hvad er jeres rolle og ansvar, hvis I får viden om, at et barn/ung er udsat for overgreb?
    • Hvordan forstår I grænsen mellem almindelig seksualitet og bekymrende seksualitet?
    • Har I behov for et regelsæt/nogle spilleregler til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn/unge?
    • Oplever I berøringsangst omkring seksuelle emner hos jer selv eller kolleger?
    • Hvad gør I for, at børnene/de unge udvikler en sund seksualitet?
    • Hvad gør I for at forebygge overgreb?
    • Hvad gør det ved jer at være i tvivl om, hvorvidt et barn/en ung har været udsat for et seksuelt overgreb?
    • Hvordan har I det med at tale om seksualitet med børn/unge?
    • Hvordan kan I tale med et barn/ung, der udviser en bekymrende adfærd?
    • Hvordan handler I, hvis I bliver vidende om, at et barn/en ung udsættes for vold/seksuelle overgreb?
    • Kender I proceduren for, hvad I skal gøre, hvis et barn/ung udviser bekymrende seksuel adfærd?
    • I hvilket omfang skal forældrebestyrelsen involveres?
    • Hvordan inddrager I børnene/de unge?
    • Hvad kan I gøre for at forebygge, at I ansætter en krænker på jeres arbejdsplads?

    Find flere og mere dybdegående refleksionsspørgsmål hos Socialstyrelsen via nedenstående link:

    Opmærksomhed på at fremme seksuel sundhed:

    God oplysning og seksualundervisning styrker barnets/den unges evne til at træffe valg for sig selv og hinanden, når det gælder køn, krop, seksualitet og sundhed. Det styrker deres evne til at skabe gode og respektfulde relationer til hinanden, uanset om de er venner, kærester eller seksualpartnere, og uanset om det foregår online eller offline.

    At fremme opmærksomheden på seksuel sundhed styrker de unges evne til at fornemme egen krop og egne grænser, aflæse andres signaler og respektere andres grænser. Det styrker også evnen til at forholde sig kritisk og nysgerrigt til seksualitet og de værdier og normer om køn, krop og seksualitet, de møder online og offline.

    Nedenfor kan du finde relevante links i forhold til oplysning om sund seksualitet og seksualundervisning:

    Som fagperson kan du spille en central rolle i forebyggelsen af digitale krænkelser blandt børn og unge. Det kan du eksempelvis ved at tale med børne og de unge om lovgivningen og konsekvenserne ved digital adfærd.

    Du kan være med til at forebygge og modvirke deling af krænkende billeder eller videoer ved at bidrage til at skabe en god digital adfærd blandt de unge. Det kan du gøre ved at spørge ind til ungdomskulturen på de sociale medier, fx ved at lade dem skrive opgaver, der handler om digital adfærd og vanskeligheder. Derudover er det vigtigt at anerkende, at billeddeling er en del af denne kultur samt nedfælde regler om god digital adfærd sammen med de unge.

    Du kan forsøge at guide de unge til at finde deres egne grænser og forstå og respektere andres grænser ved at spørge ind til deres konkrete oplevelser med deling af billeder og videoer. Derudover kan I drøfte lovgivning, rettigheder, etik og konsekvenser af billeddeling i den digitale verden.

    Konsekvenser ved digitale sexkrænkelser:

    Oplevelsen og konsekvensen af digitale sexkrænkelser er forskellig fra person til person. Oplevelsen afhænger af forskellige faktorer, herunder faktisk eller opfattet køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, særlige uddannelsesmæssige behov eller handicap. Overordnet kan digitale sexkrænkelser få en person til at føle sig:

    • bekymret og urolig
    • truet eller bange
    • udnyttet
    • ydmyget eller fornedret
    • skamfuld eller bedømt
    • ked af det
    • seksualiseret
    • diskrimineret på grund af køn eller seksuel orientering
    • skyldig

    De langsigtede virkninger kan forstærkes, hvis en person bliver konfronteret med det krænkende materiale igen og igen og uden reelle muligheder for at få fjernet materialet fra nettet. På den måde kan digitale sexkrænkelser føles som et overgreb uden udløbsdato. Det er vigtigt at være bevidst om, at de digitale sexkrænkelser kan have lige så alvorlige konsekvenser som et fysisk seksuelt overgreb.

    Nedefor kan du finde en samling af nyttige links, som kan hjælpe dig i forebyggelsen af digital risikoadfærd blandt børn og unge: