Gå til hovedindhold

Forebyggelse

Find eksempler på materialer og redskaber, der kan bruges i forebyggende arbejde med vold som tematik.

  • Læs op

Indhold

    Inspirationsmateriale

    Som fagperson kan du spille en central rolle i håndteringen og forebyggelsen af fysisk vold blandt børn og unge. Det kan du eksempelvis ved at tale med børnene og de unge om omsorg, grænser eller eventuelt deres oplevelser med vold.

    Kort om forebyggelse:

    I forhold til det forebyggende arbejde af vold og overgreb og i forhold til at støtte børn, der har været udsat for dette, kan der peges på en række fokuspunkter for fagpersoner:

    • Øget fokus på familiens trivsel. Der er ofte en sammenhæng mellem fysisk vold og børn og unges oplevelser af trivsel i familien. Et centralt fokus i arbejdet med forebyggelse og støtte til børnene bør derfor være at styrke forældrenes kompetencer, adfærd over for børnene og andre måder at kommunikere med børnene på
    • Øget opmærksomhed på, om den vold, som børn og unge udsættes for, i tilstrækkeligt omfang anmeldes
    • Opmærksomhed på at italesætte og inddrage børn og unge i at have fokus på hensigtsmæssig adfærd generelt
    • Fokus på hensigtsmæssig adfærd i forhold til brug af smartphones og sociale medier. Krænkende adfærd med blottelser og overgreb kan, uanset om de begås af jævnaldrende eller voksne, komme til udtryk online og også være med til at sætte forkerte grænser for børnene eller de unges adfærd

    Opmærksomhed på tabu:

    Vold mod børn og vold i hjemmet kan karakteriseres som et tabuiseret emne. Både børn og unge udsat for vold og fagprofessionelle kan opleve, at det er svært at tale om vold.

    Det er derfor vigtigt, at du som fagperson har viden om at det er et tabu for mange, og samtidigt er bevidst om, hvilke barrierer den udgør - ikke kun for børn og unge, men også for fagpersoner. Børn og unge kan bagatelliserer eller 'skjule' volden ved for eksempel at påpege, at der jo ikke er sket noget alvorligt eller gør grin med den eller undskylder den.

    Kun ganske få børn og unge, der er udsat for fysisk vold, politianmelder det. Det er også et fåtal, der har søgt professionel hjælp efter at være blevet udsat for vold. Børne eller de unge ønsker i nogle tilfælde at skjule volden for at beskytte eksempelvis en omsorgsgiver og sig selv mod kritik og indblanding udefra. Det er blandt årsagerne til, at så få anmelder vold. En anden årsag kan være, at offeret skjuler volden fordi han/hun er bange for, at blive udsat for endnu mere vold, hvis voldsudøveren finder ud af at han/hun har ’sladret’.

    For at kunne hjælpe voldsudsatte børn og unge bedst muligt bør fagprofessionelle vide, hvem de typisk betror sig til.


    Om den gode samtale:

    Hvis et barn eller en ung vil snakke om fysisk vold eller om at overvære vold derhjemme, er det vigtigt, at:

    • Lytte omhyggeligt
    • Vise, at det var rigtigt at fortælle det
    • Fortælle, at det ikke er barnets skyld
    • Gøre klart, at barnet bliver taget alvorligt
    • Forklare, hvad der herefter skal ske.

    Er man i tvivl om, hvad man som fagperson skal gøre, skal man søge viden og hjælp hos en kollega eller leder og derefter vende tilbage til barnet og fortælle det, hvad der skal ske.


    Information om at tale med børn om overgreb:

    Det kan være svært for fagpersoner at definere, identificere og handle på psykisk vold. For at kunne hjælpe børn og unge, der bliver udsat for psykisk vold eller overværer vold i hjemmet, er det vigtigt, at relevante fagpersoner har tilstrækkelig viden til at forebygge, opspore og effektivt behandle disse børn og unge.

    Opmærksomhed på samtale:

    Hvis et barn eller en ung vil snakke om psykisk vold eller om at overvære vold derhjemme, er det vigtigt, at:

    • Lytte omhyggeligt
    • Vise, at det var rigtigt at fortælle det
    • Fortælle, at det ikke er barnets skyld
    • Gøre klart, at barnet bliver taget alvorligt
    • Forklare, hvad der herefter skal ske.

    Er man i tvivl om, hvad man som fagperson skal gøre, skal man søge viden og hjælp hos en kollega eller leder og derefter vende tilbage til barnet og fortælle det, hvad der skal ske.

    Information om at tale med børn om overgreb:

    Som fagperson kan du spille en central rolle i forebyggelsen af kærestevold blandt børn og unge. Det kan du eksempelvis ved at tale med dem om konsekvenserne ved kærestevold.

    Opmærksomhed på forebyggelse af kærestevold:

    Det er sandsynligt, at der er en sammenhæng mellem at blive udsat for kærestevold i ungdomsårene og risikoen for senere partnervold. Det er også sandsynligt at forebyggelse af kærestevold i ungdomsårene kan forebygge partnervold senere i livet og dermed også sikre, at børn ikke udsættes for vold eller bliver vidner til vold i deres hjem.

    Mange unge i voldelige forhold søger ikke hjælp og taler ikke med nogen om problemerne. Vi skal blive bedre til at tale om volden og spørge ind, hvis vi har mistanke om, at nogen lever i et voldsomt kæresteforhold. Et særligt opmærksomhedspunkt kan være, at unge tidligt skal lære at sætte deres egne grænser. De skal lære, at man ikke skal acceptere nogen form for vold fra en kæreste.

    Opmærksomhed på bagatellisering og normalisering:

    Kærestevold er ofte præget af en række tabuer, der gør det vanskeligt for unge at fortælle om det, som de har været udsat for. Det er derfor vigtigt, at du som fagperson har viden om den bagatellisering og normalisering, der eksisterer, og samtidigt er bevidst om, hvilke barrierer den udgør - ikke kun for børn og unge, men også for fagpersoner.

    Den unge bagatelliserer eller normaliserer volden ved for eksempel at påpege, at der jo ikke er sket noget alvorligt. Den unge nævner måske kærestens voldelige adfærd, nedsættende tale, manipulering, styring og kontrol, men gør straks grin med den eller undskylder den.

    Kun ganske få unge, der er udsat for kærestevold, politianmelder volden. Det er også et fåtal, der har søgt professionel hjælp efter at være blevet udsat for vold. Den unge ønsker at skjule volden for at beskytte kæresten og sig selv mod kritik og indblanding udefra. Det er blandt årsagerne til at så få anmelder kærestevold. En anden årsag kan være, at den unge skjuler volden, fordi han/hun er bange for at blive udsat for endnu mere vold, hvis voldsudøveren finder ud af, at offeret har ’sladret’.

    Hvorfor begår nogen vold?

    Unge, der begår vold, har som regel en lav selvfølelse. De kan føle, at deres liv er ude af kontrol, og tro, at de kan få kontrol ved at få magten over eksempelvis deres kæreste. En voldelig kæreste har ofte:

    • Et lavt selvværd og ved ikke, hvordan han/hun skal komme af med sin vrede eller frustration
    • Et misbrug af alkohol eller stoffer
    • Voldelige venner
    • Problemer i skolen
    • Ingen støtte hjemmefra
    • Været udsat for omsorgssvigt og været vidne til vold i hjemmet

    Kommer snart

    Kommer snart

    Børn og unge med handicap er en særlig sårbar risikogruppe, når du som fagperson arbejder med forebyggelse, opsporing og håndtering af overgreb.

    Forebyggelse af voldlige overgreb:

    Forebyggelse handler om at forhindre, at børn og unge med handicap udsættes for overgreb, blandt andet ved at sikre beskyttelse og hjælpe barnet til at kunne passe på sig selv. Som fagperson kan du arbejde med forebyggelse indenfor handicapområdet ved at:

    • Opdatere viden om vold og overgreb mod børn med handicap
    • Opdatere viden om børns og unges naturlige udvikling
    • Opdatere viden om børne- eller ungdomsliv, herunder livet på de sociale medier
    • Tilegn dig viden om, hvordan man styrker og lærer børn om kropslig integritet, grænsesætning og rettigheder, særligt når de grundet deres handicap har behov for fysisk pleje
    • Opdatere kendskab til metoder, eksempelvis ikke-konfronterende pædagogik og konflikthåndtering
    Hovedkategorier indenfor forebyggelse:
    1. Den ydre forebyggelse, der omhandler de rammer, som institutionen eller skolen sætter op for at beskytte barnet eller den unge mod overgreb. Det gælder både for den fysiske og den virtuelle verden. Det kan være, at institutionen kan øge fokus eller opmærksomheden på de ydre rammer og regler for samvær med børn og mellem børn og stille spørgsmål som:

      • Hvordan er vi fysisk sammen?
      • Hvordan taler vi med hinanden?
      • Må børn være alene sammen?
      • Må man som voksen være alene med børn?
      • Hvilke film ser vi?
      • Hvordan bruges sociale medier?


    2. Den indre forebyggelse, som omhandler, hvordan institutionen kan være med til at styrke barnets evne til at passe på sig selv ved at styrke evnerne til at udvikle, forstå og give udtryk for egne grænser, men også at kunne se og respektere andres grænser. På de indre forebyggelseslinjer kan der arbejdes med børns naturlige seksuelle udvikling, børns rettigheder, konflikthåndtering, at kunne sige fra, hvis noget gør ondt, følelser, venskaber, kæresteforhold, gode og dårlige hemmeligheder osv.

     

    Derudover kan et forebyggende tiltag også være at debatterer om samværskulturen på stedet, hvor børnene eller de unge befinder sig og blandt andet drøfte sammen med dem:

    • Hvordan kan man sikre, at alle trives og har det rart sammen?
    • Hvordan er vores måde at tale til og opføre os over for hinanden på?
    • Hvordan har vores væremåde betydning for vores velbefindende?
    • Er det er okay at sige nej til andre, og hvordan kan man gøre det på en god og konstruktiv måde?