Handicap og overgreb

Nedenfor finder du et muligt indblik i risikoadfærd og reaktioner, som kan guide og vejlede dig i din mistrivselsvurdering. Husk, at oversigterne her på siden ikke er udførlige, og at det derfor anbefales, at du også søger råd blandt kollegaer og fagpersoner.

Fysiske tegn:

• Rødme, kløe eller rifter ved kønsdele
• Sår eller revner i mund og mundvige og sår eller skader i mundhulen
• Underlivslidelser
• Manglende kontrol over afføring og vandladning
• Mave- og fordøjelsesproblemer
• Søvnvanskeligheder
• Vanskeligheder med kropslig kontakt, berøring, manglende blufærdighed
• Psykosomatiske smerter
• Mangelfuld eller overdreven personlig hygiejne
• Påfaldende kropslugt af eksempelvis sæd
• Tidlig seksuel aktivitet
• Tidlig graviditet og abort
• Forsøg på at tilbageholde fysisk udvikling
• Vanskeligheder med at synke, og at bestemte fødevarer kan vække ubehag

Psykiske tegn:

• Tristhed eller tavshed
• Indadvendthed eller isolation
• Utryg tilknytning
• Mistillid til andre
• Dissociation og at barnet eller den unge kan være virkelighedsfjernt
• Lav selvfølelse
• Hjælpeløshed og/eller magtesløshed
• Depression eller begyndende depression
• Angst
• Uforklarlig gråd
• Mareridt
• PTSD-symptomer (Posttraumatisk Stressforstyrrelse)
• Skyldfølelse
• Manglende identitetsfølelse eller identitetsvanskeligheder
• Forvirring omkring kønsidentitet
• Hemmelighedsfuldhed eller skamfuldhed
• Oplevet mangel på sammenhæng
  
  

Sociale og adfærdsmæssige tegn:

• Ændring i adfærd
• Udadreagerende eller aggressiv adfærd og mobning af andre
• Seksualiseret adfærd, herunder usædvanlig optagethed eller interesse og viden om seksualitet
• Vanskeligheder ved at skelne mellem almindelig kontakt og seksualiserende adfærd
• Overdreven eller tvangspræget onani
• Koncentrations- og indlæringsvanskeligheder
• Lege, som viser seksuel aktivitet, der ligger ud over det forventelige af et barn eller en ung på det givne alderstrin eller mentale stadie
• Regredierende adfærd og tab af kompetencer
• Hyperaktivitet
• Følelse af frustration og vrede
• Frygt eller modvilje mod bestemte personer eller steder
• Selvdestruktiv adfærd, spiseforstyrrelser, misbrug
• Selvforskyldt smerte. Barnet eller den unge kan banke hovedet ind i ting og rive håret eller øjenvipper af
• Udvikling af specielt kropssprog, kropsholdning, gangart, påklædning
• Umotiveret gråd
• Selvmordstanker
• Pseudomodenhed

I mødet med børn eller unge med handicap er det vigtigt, at du som fagperson har fokus på deres særlige sårbarhed. Nogle af de risikofaktorer, der kan gøre sig gældende for gruppen som helhed, er følgende:

• Øget social isolation
• Øget afhængighed af andre
• Øget behov for voksenkontakt
• Vanskeligheder ved at sætte og opfatte grænser og vanskeligheder ved at sige fra
• En kropsfornemmelse, der er udfordret: Barnet eller den unge kan være meget sansesøgende (rører ved folk, krammer tæt og lignende), eller har en manglende fornemmelse for graderne af berøring (sociale normer)
• Vanskeligheder ved at aflæse situationer
• Vanskeligheder ved at begå sig og forstå sociale relationer og relationer på de sociale medier
  
  

Skal man forstå adfærd eller tegn på mistrivsel, er det vigtigt at inddrage viden om barnets eller den unges tillærte relations- og tilknytningsmønstre i sammenhæng med hans eller hendes handicap.
Vær særligt opmærksom på ændringer i barnets eller den unges adfærd, da pludselige ændringer ofte kan være et tegn på mistrivsel.

Herunder finder du hjælpespørgsmål til at forstå eller undersøge et barns eller en ungs adfærd:

• Hvor gammelt/modent er barnet eller den unge?
• Hvordan er barnets eller den unges livsvilkår?
• Hvordan kommer mistrivselen eller den bekymrende adfærd til udtryk?
• Hvad er konkret observeret?
• Hvad har barnet eller den unge eventuelt selv konkret givet udtryk for?
• Hvilken betydning har barnets eller den unges handicap for muligheden for at udtrykke sig og for refleksion?
• Hvilke muligheder har barnet eller den unge haft for tilknytning?
• Hvilke udviklingsmuligheder har barnet eller den unge?
• Hvilke relationsmønstre kender barnet eller den unge til?
• Hvilke hændelser og oplevelser har barnet eller den unge med sig i sit møde med omverdenen?
• Hvordan præger hændelser og oplevelser barnets eller den unges forventninger til, hvordan han eller hun indgår i relationer til andre?

Børn og unge med handicap kan have vanskeligheder med at aflæse situationer og (blandt andet derfor) have vanskeligheder med at begå sig og forstå relationer på de sociale medier. Børn og unge med handicap kan derfor være særligt sårbare overfor krænkere på de sociale medier og på internettet generelt, blandt andet fordi de kan være ensomme, og via de sociale medier, kan få venner, som måske ellers er svære at finde.

De sociale medier kan også være det eneste ikke-voksenkontrollerede rum for nogle af disse børn eller unge. Netop dette kan gøre det vanskeligt for fagpersoner at opdage eventuelle overgreb, der foregår via nettet.

Børn og unge med handicap har brug for personer, som kan lære dem at vurdere og sortere, være kritisk, kende og genkende og forstå de sociale signaler og spilleregler både på internettet og i den virkelige verden. Dette er en særlig udfordring for børn med begrænsede sociale kompetencer, børn med handicap, eller børn, som er sårbare, hvis de i forvejen har svært ved at læse egne eller andres udtryk, signaler, faresignaler eller forstå egne eller andres grænser, som du som fagperson skal være opmærksom på.