Gå til hovedindhold

Fysisk vold

Fysisk vold er en handling eller hændelse, hvor barnet eller den unge bliver skadet eller får krænket hans/hendes integritet fysisk

  • Læs op

Indhold

    Viden og råd

    Fysisk vold er en handling eller hændelse, hvor barnet eller den unge bliver skadet eller får krænket hans/hendes integritet fysisk.

    Volden kan komme til udtryk ved handlinger som eksempelvis at slå, sparke, ruske, bide, kvæle, skolde, brænde eller forgifte barnet eller den unge. Volden kan være en intenderet handling eller ske i affekt, og det kan være forælderen, den primære omsorgsgiver eller den fagperson eller frivillige, i hvis varetægt barnet eller den unge er overladt, der udøver volden.

    Ved fysisk vold kan der være tale om en enkeltstående handling eller gentagne episoder. Fysisk vold er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet eller den unge, og bringer hans/hendes udvikling og sundhed i fare.

    Kilde: Socialstyrelsens definition på fysisk vold.

    At overvære vold i en nær relation er, når et barn eller en ung ser, hører, mærker eller på anden måde oplever, at en forælder eller en anden primær omsorgsgiver udøver fysisk eller psykisk vold mod den anden forælder eller søskende. At overvære vold kan også være, når et barn eller en ung oplever optræk til fysisk eller psykisk vold eller eftervirkningerne af voldsepisoden. 

    Børn og unge, der er vidne til vold i familien kan betragtes som ofre til volden, fordi de kan udvise reaktioner, der minder om reaktioner på psykologisk mishandling, PTSD eller i nogle tilfælde de samme symptomer, som hvis de selv var blevet udsat for overgrebet fysisk.

    At overvære vold er ødelæggende for barnet/den unge. Det forhindrer eller ødelægger udviklingen af et positivt selvbillede hos den, der oplever det, og bringer hans/hendes udvikling og sundhed i fare.

    Kilde: Socialstyrelsens definition på at overvære vold.

    Der findes ikke entydige tegn og reaktioner på, at et barn eller en ung har været udsat for vold eller overværet det. Barnet/den unge kan i sin adfærd vise tegn på generel mistrivsel, og det er derfor et vigtigt element i opsporingen, at fagfolk er i stand til at se, tolke og handle på børn og unges tegn og reaktioner på mistrivsel.

    Du kan med fordel bruge KL's værktøj 'Trivselslinealen' for et overblik i forhold til generel risikoadfærd i forskellige mistrivselsniveauer. Ellers se nedenfor, hvor er der samlet et muligt indblik i risikoadfærd forbundet med fysisk mistrivsel:

    Fysiske tegn:
    • Mærker efter slag
    • Brændemærker
    • Mærker efter kvælningsforsøg
    • Knoglebrud
    • Shaken baby syndrom
    • Hyppige skadestuebesøg
    • Psykosomatiske klager
    • Søvnvanskeligheder
    • Overreaktion på pludselige bevægelser og lyde
    • Hoved- og mavepine
    • Kvalme
    • Utilpashed
    • Smerter
    • Problemer med at sove og tendens til at tisse i sengen
    • Ændring i appetit, og i svære tilfælde symptomer på spiseforstyrrelse
    • Tidlig pubertet
    Psykiske tegn:
    • Tristhed eller manglende glæde
    • Indadvendthed
    • Isolation
    • Utryg tilknytning
    • Mistillid til voksne
    • Dissociation
    • Lav selvfølelse
    • Hjælpeløshed, magtesløshed
    • Depression
    • Angst
    • Svært ved at løsrive sig fra forældre/løsriver sig for hurtigt
    • PTSD (Post Traumatic Stress Disorder)
    • Tvangstanker
    • Skam og skyldfølelse
    • Frustration og vrede
    • Separationsangst
    • Ensomhedsfølelse
    • Dødsangst
    Sociale og adfærdsmæssige tegn:
    • Udadreagerende, aggressiv adfærd
    • Indadreagerende, trækker sig fra sociale relationer
    • Påklædning, eksempelvis forsøg på at skjule blå mærker
    • Overtilpassethed
    • Adfærd, hvor barnet/den unge optræder som en 'lille voksen'
    • Koncentrationsvanskeligheder
    • Indlæringsvanskeligheder
    • Tab af kompetencer
    • Hyperaktivitet eller hypersensitivitet
    • Selvdestruktiv adfærd
    • Selvskadende adfærd
    • Adfærdsændringer
    • Leg med dukker, hvor vold illustreres gentagne gange
    • Angst for at gå hjem eller løber hjemmefra
    • Vanskeligheder med at styre sin vrede eller sine følelser


    Kilde: Socialstyrelsen, Mødrehjælpen

    • Forældrene fortæller en vag historie, som mangler detaljer, og som ændrer sig
    • Manglende overensstemmelse mellem skaden og det påståede hændelsesforløb
    • Forældrene udviser unormale følelser
    • Forældrenes undvigende eller aggressive opførsel
    • Barnets udtryk kan være forskræmt, afventende

    Kilde: Sundhed.dk

    Det er vigtigt at kende til børns/unges tegn og reaktioner på et eventuelt voldeligt miljø.

    Et barns eller en ungs vredesudbrud, følelsesudsving eller forsøg på at gøre sig usynlig kan eksempelvis være udløst af vold og overgreb. Det handler ikke nødvendigvis om uopdragenhed eller mangel på vilje til at deltage i fællesskabet. Sådanne reaktioner og eventuelle ændringer i adfærden skal fagpersoner være bevidste om og være villig til at handle på.

    Reaktioner på fysiske overgreb kan forekomme isoleret eller samtidigt. Graden af hver enkelt reaktion/tegn kan være meget forskellig, og der findes ingen facit på, hvor mange af tegnene barnet eller den unge skal udvise, for at det skal tages alvorligt.
    Alle adfærdsændringer, som observeres hos et barn eller en ung, bør derfor kalde på ekstra opmærksomhed fra fagpersoner. Dog skal du også være opmærksom på, at adfærdsændringer ikke nødvendigvis har rod i, at barnet eller den unge er offer for voldelige overgreb.

    Som fagperson er det ligeledes vigtigt at være bevidst om, at det er forskelligt, hvor meget og hvordan volden påvirker. Det kan blandt andet have betydning:

    • Hvor længe og i hvilket omfang barnet eller den unge har levet med volden. Nogle børn fornemmer volden, andre er direkte vidne til volden, mens der også er børn, der mærker den på egen krop
    • Hvilken type vold der er tale om, og hvor voldsom den er
    • Hvilken omsorg barnet/den unge oplever i hverdagen
    • Hvilken støtte barnet/den unge oplever fra andre nære relationer, for eksempel bedsteforældre
    • Hvilken alder barnets/den unge har


    Måske er der ikke en tydelig reaktion at spore hos barnet eller den unge, så længe volden står på. Den kan vise sig senere, for eksempel når volden er stoppet, og når barnet/den unge befinder sig i sikre eller trygge omgivelser. At der kommer mere ro omkring barnet eller den unge, kan give plads til reaktioner.

    Sådan handler du

    Underret øjeblikkeligt Familieafsnittet telefonisk ved mistanke om vold og opfølg altid med en skriftlig underretning:

    Mail: Familieafsnittet@albertslund.dk
    Telefon: 43686486

    Mandag-onsdag:
    8:30-10:00 og 12:00-15:00
    Torsdag:
    8:30-10:00 og 12:00-17:30
    Fredag:
    8:30-10:00 og 12:00-14:30

    Hjemmeside: Familieafsnittet

     

    Københavns Vestegns Politi:

    Kontakt politiet uden for Familieafsnittes åbningstid. Politiet kontakter derefter den medarbejder i Familieafsnittet, der er på døgnvagt.

    Mail: kbhv@politi.dk
    Telefon: 43861448

    Hjemmeside: Københavns Vestegns Politi

    Hvis du er voldsudsat, voldsudøver eller pårørende, kan du kontakte:

    Lev Uden Volds nationale hotline 

    Her kan du få hjælp og rådgivning i forbindelse med vold i nære relationer og vold i familien. Fagpersoner kan også kontakte hotlinen.
    Hotlinen er anonym og kan kontaktes døgnet rundt på telefon: 1888

    Du kan også få hjælp til at komme til et krisecenter her. 

    Der kan forekomme tilfælde hvor bekymringen angår så alvorlige forhold, at det er nødvendigt at inddrage de sociale myndigheder straks. Det vil typisk være situationer, hvor der er grund til at antage:

    • At et barn eller en ung udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling – fra forældre eller anden opdragers side
    • At et barn eller en ung lever under forhold, der bringer vedkommendes sundhed og udvikling i fare
    • At et barn eller en ung udsættes for fysisk/psykisk vold eller mishandling
    • At et barn eller en ung har været udsat for seksuelt misbrug
    • At et barn eller en ung ikke modtager påkrævet lægebehandling
    • At et barn eller en ung lever uden forældreopsyn

    Familieafsnittet skal straks underrettes telefonisk, hvis barnets eller den unges umiddelbare sundhed eller velfærd er truet. En sådan underretning skal altid følges op af en skriftlig underretning.

    • Når en fagperson underretter om vold og overgreb, skal hun/han ikke orientere forældrene om, at underretningen er sendt, eller vil blive sendt, samt baggrunden for underretningen.

    • Det er en sagsbehandler, der skal vurdere om hensynet til barnets/den unges sikkerhed gør det nødvendigt at undlade, eller vente med at orientere forældrene om underretningen.

    • Grovheden og aktualiteten indgår i vurderingen om inddragelse af forældrene.
    • Fagpersoner, der i deres arbejde møder børn og unge under 18 år, har skærpet underretningspligt, hvis de får mistanke om et fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb.

    • Selve underretningspligten er personlig og indtræder straks, når man som fagperson får kendskab til eller har grund til at tro, at et barn eller en ung har været udsat for vold eller andre overgreb.
      Dette jævnfør Servicelovens §153, stk.1 nr. 4.

    • Som fagperson skal man ikke afvente, om man selv kan løse problemet, men lade Familieafsnittet vurdere, hvordan barnet/den unge støttes bedst.

    • Underretningspligten i Servicelovens §153 påhviler alle offentligt ansatte og andre med offentlige hverv.

    • Underretningspligten har forrang for andre regler. Servicelovens regler om underretning vil derfor altid gå forud for regler om tavshedspligt.

    • Underretningspligten er personlig. Det betyder, at man som fagperson - i tilfælde hvor institutionsleder/skoleleder vurderer, at der ikke er behov for at udarbejde en underretning - stadig har pligt til at underrette, hvis man fagligt vurderer, at der er grund hertil.