Gå til hovedindhold

Kærestevold

Kærestevold defineres som udsættelse for fysisk, seksuel og/eller psykisk vold fra en nuværende eller tidligere kæreste.

  • Læs op

Indhold

    Kærestevold defineres som udsættelse for fysisk, seksuel og/eller psykisk vold fra en nuværende eller tidligere kæreste. Volden kan være meget forskellig og spænde fra alt mellem seksuel kærestevold, som eksempelvis at blive tvunget til sex eller blive udsat for uønskede seksuelle berøringer, over fysisk vold som at blive skubbet, slået eller rusket og til psykisk vold, hvor offeret bliver udsat for trusler eller meget nedsættende kritik.

    Kærestevold adskiller sig ikke som sådan væsentligt fra andre typer af vold, men på denne side af Trivselsportalen er der fremhævet et overblik i forhold til netop kærestevold, da det er en voldsform, der sjældent bliver opdaget, fordi det foregår i en utrolig nær relation.

    Viden om kærestevold

     

    De fem typer kærestevold:
    1. Psykisk vold kommer blandt andet til udtryk ved, at udøveren bruger ord til at skade, true, såre, nedgøre, ydmyge eller kontrollere sin kæreste, eller truer med at skade sig selv
    2. Fysisk vold kommer blandt andet til udtryk ved, at udøveren skader sin kæreste på kroppen med slag, spark og stik, nægter sin kæreste søvn, eller holder sin kæreste fast med magt
    3. Seksuel vold kommer blandt andet til udtryk ved, at udøveren presser sin kæreste til seksuelle handlinger, som kæresten ikke har lyst til
    4. Elektronisk vold kommer blandt andet til udtryk ved, at udøveren bruger mobiltelefonen eller digitale medier til at kontrollere, overvåge, stalke eller hænge kæresten ud. Det kan være ved at dele seksuelle billeder af kæresten uden at få lov
    5. Materiel vold kommer blandt andet til udtryk ved, at udøveren ødelægger sine egne eller kærestens ting, tager ting fra kæresten eller bruger kærestens penge uden at få lov

    De unge anmelder typisk ikke kærestevold, fordi den ikke opfattes som alvorlig nok, eller fordi de unge ønsker at glemme volden. I visse tilfælde kan det også skyldes, at volden opfattes som en handling, der er gjort for sjov, og ikke som en alvorlig hændelse.

    Når man har at gøre med vold i unges parforhold, er der ofte et mønster eller nogle tegn, der går igen, og som det kan være godt at være opmærksom på: Kæresten er ofte præget af jalousi, mistillid og mistro til offeret, og vil derfor isolere ham/hende fra venner og familie. Det sker for eksempel gennem social kontrol, hvor kæresten overvåger offerets telefon og brug af sociale medier og også vil bestemme, hvilke venner offeret må se, og hvor ofte det sker. Offeret udsættes altså for psykisk vold, der kan eskalere til fysisk vold.

    Herunder er listet en række særlige risikoforhold, som kan øge risikoen for, at en ung enten bliver udsat for kærestevold eller udsætter andre for det, som du som fagperson kan være opmærksom på:

    • Den unge har haft en tidlig seksuel debut
    • Den unge har været vidne til vold mod en eller begge sine forældre eller søskende i barndomshjemmet
    • Den unge har været udsat for vold eller trusler om vold fra en eller begge forældre
    • Den unge har et betydeligt alkoholforbrug
    • Den unge har et forbrug af euforiserende stoffer
    • Den unge har haft mange korte kæresteforhold
    • Køn – at være kvinde øger risikoen for at blive udsat for kærestevold


    Et opmærksomhedspunkt er den holdning og adfærd, de unge møder i deres omgangskreds og i dagligdagen. Den har stor betydning for deres brug og accept af vold. Derfor er det vigtigt, at den unge ved, hvad det vil sige at være udsat for kærestevold, at hun/han forstår voldens konsekvenser og bliver bevidst om, at det er muligt at leve et liv uden vold.

    Den unges reaktioner på kærestevold:

    Når en ung udsættes for kærestevold, kan der forekomme nogle reaktioner eller tegn på risikoadfærd, du som fagperson kan være opmærksom på. Reaktionerne er ikke i sig selv tegn på et voldelig parforhold, men kan hjælpe med at give et fingerpeg. Typiske reaktioner på kærestevold kan være:

    • Humørsvingninger
    • Søvnproblemer
    • Forringede præstationer i skolen
    • Fravær fra skole og sociale sammenhænge
    • Indesluttethed
    • Manglende koncentration og energi
    • Fysiske reaktioner som for eksempel mavepine og hovedpine
    • Utryghed
    • Posttraumatisk stress
    • Virkelighedsforvrængning
    • Angst
    • Depression
    • Manglende tillid til andre mennesker og sig selv
    • Seksuelle problemer

    Kærestevold kan have alvorlige konsekvenser for den voldsudsatte. Unge mennesker, der udsættes for kærestevold, kan opleve trivselsproblemer, som eksempelvis tristhed og søvnbesvær. Et forhold med vold kan for eksempel medføre så alvorlige konsekvenser, at den unge:

    • Har lært at leve med volden og betragter den som normal
    • Fortrænger eller bagatelliserer volden for at kunne leve med den
    • Påtager sig skylden for volden
    • Mister selvtillid og troen på sin egen vurderings- og handleevne
    • Isolerer sig for at undgå spørgsmål om sin adfærd eller sine mærker efter vold og derfor risikerer at miste sit netværk
    • Er blevet isoleret fra andre af partneren, for eksempel på grund af jalousi

    Derfor anbefales det, at fagpersoner rådgiver unge kvinder og mænd, der udsættes eller udsætter andre for kærestevold, ud fra de samme principper som for voksne voldsudsatte. Det kan gøres ved at have en god dialog med den unge, og ved at du viser forståelse for hans/hendes situation.

    Sådan handler du

    Underret øjeblikkeligt Familieafsnittet telefonisk ved mistanke om vold og opfølg altid med en skriftlig underretning:

    Mail: Familieafsnittet@albertslund.dk
    Telefon: 43686486

    Mandag-onsdag:
    8:30-10:00 og 12:00-15:00
    Torsdag:
    8:30-10:00 og 12:00-17:30
    Fredag:
    8:30-10:00 og 12:00-14:30

    Hjemmeside: Familieafsnittet

     

    Københavns Vestegns Politi:

    Kontakt politiet uden for Familieafsnittes åbningstid. Politiet kontakter derefter den medarbejder i Familieafsnittet, der er på døgnvagt.

    Mail: kbhv@politi.dk
    Telefon: 43861448

    Hjemmeside: Københavns Vestegns Politi

    Hvis du er voldsudsat, voldsudøver eller pårørende, kan du kontakte:

    Lev Uden Volds nationale hotline 

    Her kan du få hjælp og rådgivning i forbindelse med vold i nære relationer og vold i familien. Fagpersoner kan også kontakte hotlinen.
    Hotlinen er anonym og kan kontaktes døgnet rundt på telefon: 1888

    Du kan også få hjælp til at komme til et krisecenter her. 

    Der kan forekomme tilfælde hvor bekymringen angår så alvorlige forhold, at det er nødvendigt at inddrage de sociale myndigheder straks. Det vil typisk være situationer, hvor der er grund til at antage:

    • At et barn eller en ung udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling – fra forældre eller anden opdragers side
    • At et barn eller en ung lever under forhold, der bringer vedkommendes sundhed og udvikling i fare
    • At et barn eller en ung udsættes for fysisk/psykisk vold eller mishandling
    • At et barn eller en ung har været udsat for seksuelt misbrug
    • At et barn eller en ung ikke modtager påkrævet lægebehandling
    • At et barn eller en ung lever uden forældreopsyn

    Familieafsnittet skal straks underrettes telefonisk, hvis barnets eller den unges umiddelbare sundhed eller velfærd er truet. En sådan underretning skal altid følges op af en skriftlig underretning.

    • Når en fagperson underretter om vold og overgreb, skal hun/han ikke orientere forældrene om, at underretningen er sendt, eller vil blive sendt, samt baggrunden for underretningen.

    • Det er en sagsbehandler, der skal vurdere om hensynet til barnets/den unges sikkerhed gør det nødvendigt at undlade, eller vente med at orientere forældrene om underretningen.

    • Grovheden og aktualiteten indgår i vurderingen om inddragelse af forældrene.
    • Fagpersoner, der i deres arbejde møder børn og unge under 18 år, har skærpet underretningspligt, hvis de får mistanke om et fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb.

    • Selve underretningspligten er personlig og indtræder straks, når man som fagperson får kendskab til eller har grund til at tro, at et barn eller en ung har været udsat for vold eller andre overgreb.
      Dette jævnfør Servicelovens §153, stk.1 nr. 4.

    • Som fagperson skal man ikke afvente, om man selv kan løse problemet, men lade Familieafsnittet vurdere, hvordan barnet/den unge støttes bedst.

    • Underretningspligten i Servicelovens §153 påhviler alle offentligt ansatte og andre med offentlige hverv.

    • Underretningspligten har forrang for andre regler. Servicelovens regler om underretning vil derfor altid gå forud for regler om tavshedspligt.

    • Underretningspligten er personlig. Det betyder, at man som fagperson - i tilfælde hvor institutionsleder/skoleleder vurderer, at der ikke er behov for at udarbejde en underretning - stadig har pligt til at underrette, hvis man fagligt vurderer, at der er grund hertil.