Gå til hovedindhold

Fysisk vold

Fysisk vold er en handling eller hændelse, hvor barnet eller den unge bliver skadet eller får krænket hans/hendes integritet fysisk.

  • Læs op

Indhold

    Fysisk vold mod børn og unge kan have omfattende konsekvenser for deres udvikling og funktion inden for alle områder. Vold kan påvirke fysisk sundhed og hjernens udvikling. Den kan give tilknytningsforstyrrelser, vanskeligheder med følelseslivet og problemer med relationer. Endelig kan overgreb få konsekvenser for den kognitive udvikling og den faglige formåen.

    På denne side af Trivselsportalen er der samlet et overblik i forhold til fysisk vold, som du kan orientere dig i.

    Viden om fysisk vold

    Fysisk vold er en handling eller hændelse, hvor barnet eller den unge bliver skadet eller får krænket hans/hendes integritet fysisk.

    Volden kan komme til udtryk ved handlinger som eksempelvis at slå, sparke, ruske, bide, kvæle, skolde, brænde eller forgifte barnet eller den unge. Volden kan være en intenderet handling eller ske i affekt, og det kan være forælderen, den primære omsorgsgiver eller den fagperson eller frivillige, i hvis varetægt barnet eller den unge er overladt, der udøver volden.

    Ved fysisk vold kan der være tale om en enkeltstående handling eller gentagne episoder. Fysisk vold er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet eller den unge, og bringer hans/hendes udvikling og sundhed i fare.

    Der findes ikke entydige tegn og reaktioner på, at et barn eller en ung har været udsat for vold. Barnet/den unge kan i sin adfærd vise tegn på generel mistrivsel, og det er derfor et vigtigt element i opsporingen af vold mod børn og unge, at fagfolk er i stand til at se, tolke og handle på børn og unges tegn og reaktioner på mistrivsel.

    Du kan med fordel se på fanen 'Trivselslinealen' for et overblik i forhold til generel risikoadfærd i forskellige mistrivselsniveauer. Ellers se nedenfor, hvor er der samlet et muligt indblik i risikoadfærd forbundet med fysisk mistrivsel:

    Fysiske tegn:
    • Mærker efter slag
    • Brændemærker
    • Mærker efter kvælningsforsøg
    • Knoglebrud
    • Shaken baby syndrom
    • Hyppige skadestuebesøg
    • Psykosomatiske klager
    • Søvnvanskeligheder
    • Overreaktion på pludselige bevægelser og lyde
    • Hoved- og mavepine
    • Kvalme
    • Utilpashed
    • Smerter
    • Problemer med at sove og tendens til at tisse i sengen
    • Ændring i appetit, og i svære tilfælde symptomer på spiseforstyrrelse
    • Tidlig pubertet
    Psykiske tegn:
    • Tristhed eller manglende glæde
    • Indadvendthed
    • Isolation
    • Utryg tilknytning
    • Mistillid til voksne
    • Dissociation
    • Lav selvfølelse
    • Hjælpeløshed, magtesløshed
    • Depression
    • Angst
    • Svært ved at løsrive sig fra forældre/løsriver sig for hurtigt
    • PTSD (Post Traumatic Stress Disorder)
    • Tvangstanker
    • Skam og skyldfølelse
    • Frustration og vrede
    • Separationsangst
    • Ensomhedsfølelse
    • Dødsangst
    Sociale og adfærdsmæssige tegn:
    • Udadreagerende, aggressiv adfærd
    • Indadreagerende, trækker sig fra sociale relationer
    • Påklædning, eksempelvis forsøg på at skjule blå mærker
    • Overtilpassethed
    • Adfærd, hvor barnet/den unge optræder som en 'lille voksen'
    • Koncentrationsvanskeligheder
    • Indlæringsvanskeligheder
    • Tab af kompetencer
    • Hyperaktivitet eller hypersensitivitet
    • Selvdestruktiv adfærd
    • Selvskadende adfærd
    • Adfærdsændringer
    • Leg med dukker, hvor vold illustreres gentagne gange
    • Angst for at gå hjem eller løber hjemmefra
    • Vanskeligheder med at styre sin vrede eller sine følelser

    Det er vigtigt at kende til børns/unges tegn og reaktioner på et eventuelt voldeligt miljø.

    Et barns eller en ungs vredesudbrud, følelsesudsving eller forsøg på at gøre sig usynlig kan eksempelvis være udløst af vold og overgreb. Det handler ikke nødvendigvis om uopdragenhed eller mangel på vilje til at deltage i fællesskabet. Sådanne reaktioner og eventuelle ændringer i adfærden skal fagpersoner være bevidste om og være villig til at handle på.

    Reaktioner på fysiske overgreb kan forekomme isoleret eller samtidigt. Graden af hver enkelt reaktion/tegn kan være meget forskellig, og der findes ingen facit på, hvor mange af tegnene barnet eller den unge skal udvise, for at det skal tages alvorligt.
    Alle adfærdsændringer, som observeres hos et barn eller en ung, bør derfor kalde på ekstra opmærksomhed fra fagpersoner. Dog skal du også være opmærksom på, at adfærdsændringer ikke nødvendigvis har rod i, at barnet eller den unge er offer for voldelige overgreb.

    Som fagperson er det ligeledes vigtigt at være bevidst om, at det er forskelligt, hvor meget og hvordan volden påvirker. Det kan blandt andet have betydning:

    • Hvor længe og i hvilket omfang barnet eller den unge har levet med volden. Nogle børn fornemmer volden, andre er direkte vidne til volden, mens der også er børn, der mærker den på egen krop
    • Hvilken type vold der er tale om, og hvor voldsom den er
    • Hvilken omsorg barnet/den unge oplever i hverdagen
    • Hvilken støtte barnet/den unge oplever fra andre nære relationer, for eksempel bedsteforældre
    • Hvilken alder barnets/den unge har


    Måske er der ikke en tydelig reaktion at spore hos barnet eller den unge, så længe volden står på. Den kan vise sig senere, for eksempel når volden er stoppet, og når barnet/den unge befinder sig i sikre eller trygge omgivelser. At der kommer mere ro omkring barnet eller den unge, kan give plads til reaktioner.

    At overvære vold i en nær relation er, når et barn eller en ung ser, hører, mærker eller på anden måde oplever, at en forælder eller en anden primær omsorgsgiver udøver fysisk eller psykisk vold mod den anden forælder eller søskende. At overvære vold kan også være, når et barn eller en ung oplever optræk til fysisk eller psykisk vold eller eftervirkningerne af voldsepisoden. 

    Børn og unge, der er vidne til vold i familien kan betragtes som ofre til volden, fordi de kan udvise reaktioner, der minder om reaktioner på psykologisk mishandling, PTSD eller i nogle tilfælde de samme symptomer, som hvis de selv var blevet udsat for overgrebet fysisk.

    At overvære vold er ødelæggende for barnet/den unge. Det forhindrer eller ødelægger udviklingen af et positivt selvbillede hos den, der oplever det, og bringer hans/hendes udvikling og sundhed i fare.

     

    For mere information omkring at overvære vold og føle sig utryg i nære relationer:
    • Børn, der oplever vold: Socialstyrelsens vidensportal
    • Levudenvold.dk: National hotline for alle uanset alder
    • App'en Skytsengel: Dansk Stalkingcenters tryghedsapp, hvor man kan bede om hjælp, selskab og optage lyd fra episoder/overgreb - også i situationer med vold

    Sådan handler du

    Har man mistanke om, at et barn eller en ung bliver udsat for psykisk vold, forsømmelse eller overværelse af vold, skal man være opmærksom på retningslinjerne på området:

    • Albertslund Kommunes beredskabsplan på området for overgreb mod børn og unge
    • Socialstyrelsens inspirationsmateriale til kommuner om udarbejdelse af det lovpligtige, skriftlige beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af overgreb mod børn og unge. Se www.socialstyrelsen.dk under ’Overgreb’, ’Udgivelser om overgreb

    Fagpersoner, der i deres arbejde møder børn og unge under 18 år, har skærpet underretningspligt, hvis de får mistanke om et fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb.

    Selve underretningspligten er personlig og indtræder straks, når man som fagperson får kendskab til eller har grund til at tro, at et barn eller en ung har været udsat for vold eller andre overgreb. Dette jf. Servicelovens § 153. stk.1 nr. 4.

    Som fagperson skal man derfor ikke afvente, om man selv kan løse problemet, men lade kommunen vurdere, hvordan man bedst kan hjælpe og støtte barnet eller den unge.

    Underretningspligten i Servicelovens § 153 påhviler alle offentligt ansatte og andre med offentlige hverv. Underretningspligten har forrang for andre regler. Servicelovens regler om underretning vil derfor altid gå forud for regler om tavshedspligt.

    Underretningspligten er personlig. Det betyder, at man som fagperson - i tilfælde hvor institutionsleder/skoleleder vurderer, at der ikke er behov for at udarbejde en underretning - stadig har pligt til at underrette, hvis man fagligt vurderer, at der er grund hertil.

    Der kan forekomme tilfælde hvor bekymringen angår så alvorlige forhold, at det er nødvendigt at inddrage de sociale myndigheder straks af hensyn til barnet eller den unges umiddelbare sundhed og velfærd.

    Det vil typisk være situationer, hvor der er grund til at antage:

    • At et barn eller en ung udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling – fra forældre eller anden opdragers side
    • At et barn eller en ung lever under forhold, der bringer vedkommendes sundhed og udvikling i fare
    • At et barn eller en ung udsættes for fysisk/psykisk vold eller mishandling
    • At et barn eller en ung har været udsat for seksuelt misbrug
    • At et barn eller en ung ikke modtager påkrævet lægebehandling
    • At et barn eller en ung lever uden forældreopsyn

    Familieafsnittet skal straks underrettes telefonisk, hvis barnets eller den unges umiddelbare sundhed eller velfærd er truet. En sådan underretning skal altid følges op af en skriftlig underretning.

    Hvis du udenfor Familieafsnittets åbningstid får kendskab til, at et barn eller en ung befinder sig i en velfærdstruende situation, har du pligt til at underrette Familieafsnittets døgnvagt.

    Kontaktinformation:

    Familieafsnittet har åbent for henvendelse i rådhusets almindelige åbningstid.
    I forhold til akutte henvendelser, er der mulighed for at ringe på afdelingens fællestelefon: 43686486 hver dag fra kl. 8.00 og til kl. 15 (mandag, tirsdag, onsdag), kl. 17.30 (torsdag) og kl. 14.30 (fredag).

    Du kan underrette akut uden for Familieafsnittets telefontid til Vestegnens Politi på telefon: 43861448
    Politiet kontakter så den medarbejder i Familieafsnittet, der er på døgnvagt.

    Inddragelse af forældre ved bekymring, mistanke eller viden om vold:

    Fagpersoner har en særlig underretningspligt og er blandt andet forpligtet til at underrette Albertslund kommune ved bekymring, mistanke eller viden om vold og overgreb.

    Når en fagperson underretter om vold og overgreb, skal den, der underretter, ikke orientere forældrene om, at underretning er sendt, eller vil blive sendt til kommunen, samt baggrunden for underretningen.

    Det er myndighedssagsbehandler, der skal vurdere om for eksempel hensynet til barnets/den unges sikkerhed gør det nødvendigt at undlade, eller vente med at orientere forældrene om underretningen.

    Grovheden og aktualiteten bør indgå i vurderingen, og det skal vurderes, hvorvidt en orientering af forældrene vil bringe barnet/den unge i fare. Vurderingen om hensynet til sikkerheden for barnet/den unge tages ud fra Servicelovens bestemmelser, om barnets/den unges behov for særlig støtte i situationen.

    Man behøver således ikke at bruge de strafferetslige bestemmelser og hensynet til den politimæssige efterforskning som yderligere argument for ikke at orientere forældrene.

    Hvis du er voldsudsat, voldsudøver eller pårørende, kan du kontakte:

    Lev Uden Volds nationale hotline 

    Her kan du få hjælp og rådgivning i forbindelse med vold i nære relationer og vold i familien. Fagpersoner kan også kontakte hotlinen.
    Hotlinen er anonym og kan kontaktes døgnet rundt på telefon: 1888

    Du kan også få hjælp til at komme til et krisecenter her.