Gå til hovedindhold

Opmærksomhed og indgriben

På denne side kan du læse om vold som overgrebsform

  • Læs op

Indhold

    Fysisk vold

    Fysisk vold er en handling eller hændelse, hvor barnet eller den unge bliver skadet eller får krænket hans/hendes integritet fysisk.

    Psykisk vold

    Psykisk vold efterlader ingen synlige mærker, men kan have alvorlige og langvarige negative konsekvenser for børns eller unges følelsesmæssige udvikling.

    Kærestevold

    Kærestevold defineres som udsættelse for fysisk, seksuel og/eller psykisk vold fra en nuværende eller tidligere kæreste.

    Digital vold

    Digital vold og mobning kan tage mange former, eksempelvis stalking, trolling, eksklusion og deling af billeder eller videoer mod ens vilje. På nogle måder minder digital vold og mobning om traditionel vold og mobning.

    Selvskade

    Selvskade er en handling, som medfører direkte fysiske skader på den udøvende selv. Handlingen kan være med eller uden intention om selvmord.

    Handicap og overgreb

    Børn og unge, som har et fysisk eller mentalt handicap, bliver i højere grad udsat for voldelige overgreb.

    Æresrelateret vold

    Under udvikling

    • Barnet/den unge har en uforståelig eller pludselig ændret adfærd
    • Barnet/den unge virker uplejet
    • Barnet/den unge udviser ligegyldighed
    • Barnet/den unge virker indesluttet
    • Barnet/den unge virker angst
    • Barnet/den unge virker meget ukoncentreret
    • Barnet/den unge virker opfarende eller aggressivt
    • Barnet/den unge virker ukritisk i sin kontakt med andre

    Husk, at det må altid være en konkret vurdering, om der skal handles i forhold til et konkret barn.

    Tegn på vold og overgreb er ikke entydige, og derfor er det vigtigt, at du som fagperson også vurderer og handler på børn eller unges tegn på generel mistrivsel.

    Det er oftest gennem barnet eller den unge selv, at du får viden eller mistanke om vold og overgreb, men det er sjældent muligt at få be- eller afkræftet mistanken på egen hånd. Rådfør dig derfor hos kollegaer.

    Det er vigtigt at huske på, at der ved enkelte tegn, eksempelvis konkrete fortællinger om trusler eller overgreb, altid bør reageres, mens andre tegn skal ses i et helhedsbillede og er en del af en mere detaljeret vurdering.

    Der kan forekomme tilfælde hvor bekymringen angår så alvorlige forhold, at det er nødvendigt at inddrage de sociale myndigheder straks af hensyn til barnet eller den unges umiddelbare sundhed og velfærd.

    Det vil typisk være situationer, hvor der er grund til at antage:

    • At et barn eller en ung udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling – fra forældre eller anden opdragers side
    • At et barn eller en ung lever under forhold, der bringer vedkommendes sundhed og udvikling i fare
    • At et barn eller en ung udsættes for fysisk/psykisk vold eller mishandling
    • At et barn eller en ung har været udsat for seksuelt misbrug
    • At et barn eller en ung ikke modtager påkrævet lægebehandling
    • At et barn eller en ung lever uden forældreopsyn

    Familieafsnittet skal straks underrettes telefonisk, hvis barnets eller den unges umiddelbare sundhed eller velfærd er truet. En sådan underretning skal altid følges op af en skriftlig underretning.

    Hvis du udenfor Familieafsnittets åbningstid får kendskab til, at et barn eller en ung befinder sig i en velfærdstruende situation, har du pligt til at underrette Familieafsnittets døgnvagt.

    Kontaktinformation:

    Familieafsnittet har åbent for henvendelse i rådhusets almindelige åbningstid.
    I forhold til akutte henvendelser, er der mulighed for at ringe på afdelingens fællestelefon: 43686486 hver dag fra kl. 8.00 og til kl. 15 (mandag, tirsdag, onsdag), kl. 17.30 (torsdag) og kl. 14.30 (fredag).

    Du kan underrette akut uden for Familieafsnittets telefontid til Vestegnens Politi på telefon: 43861448
    Politiet kontakter så den medarbejder i Familieafsnittet, der er på døgnvagt.

    Bemærk:
    • Forældrene må ikke inddrages forud for en underretning, hvis mistanken er rettet mod en af forældrene eller personer i husstanden
    • Det er yderst vigtigt, at du som fagperson handler ved akutte tilfælde, eller hvis du har en mistanke eller viden om, at et barn eller en ung udsættes for overgreb, og du skal handle med det samme, du bliver opmærksom

    Fagpersoner, der i deres arbejde møder børn og unge under 18 år, har skærpet underretningspligt, hvis de får mistanke om et fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb.

    Selve underretningspligten er personlig og indtræder straks, når man som fagperson får kendskab til eller har grund til at tro, at et barn eller en ung har været udsat for vold eller andre overgreb. Dette jf. Servicelovens § 153. stk.1 nr. 4.

    Som fagperson skal man derfor ikke afvente, om man selv kan løse problemet, men lade kommunen vurdere, hvordan man bedst kan hjælpe og støtte barnet eller den unge.

    Underretningspligten i Servicelovens § 153 påhviler alle offentligt ansatte og andre med offentlige hverv. Underretningspligten har forrang for andre regler. Servicelovens regler om underretning vil derfor altid gå forud for regler om tavshedspligt.

    Underretningspligten er personlig. Det betyder, at man som fagperson - i tilfælde hvor institutionsleder/skoleleder vurderer, at der ikke er behov for at udarbejde en underretning - stadig har pligt til at underrette, hvis man fagligt vurderer, at der er grund hertil.

    Hvis du er voldsudsat, voldsudøver eller pårørende, kan du kontakte:

    Lev Uden Volds nationale hotline 

    Her kan du få hjælp og rådgivning i forbindelse med vold i nære relationer og vold i familien. Fagpersoner kan også kontakte hotlinen.
    Hotlinen er anonym og kan kontaktes døgnet rundt på telefon: 1888

    Du kan også få hjælp til at komme til et krisecenter her.