Alkohol

1. Et skadeligt forbrug af alkohol:

   Defineres ud fra WHO’s klassifikationssystem ICD-10., blandt andet i forhold til om forbruget har medført fysisk eller mental helbredsskade, og at en egentlig afhængighed kan udelukkes.
   
   

2. Alkoholafhængighed:

   Man er afhængig af alkohol, når tre eller flere af WHO´s kriterier for afhængighed er opfyldt. Kriterierne er:
   
   • Craving (tvangsmæssigt ønske om at drikke)
   • Kontroltab
   • Fysiske abstinenser
   • Toleranceudvikling
   • Mindsket interesse for andre aktiviteter eller et stort forbrug af tid på at skaffe alkohol
   • Fortsat drikkeri på trods af kendskab til de skadelige følger
     
     

3. Rusdrikkeri:

   Rusdrikkeri defineres ved indtag af fem eller flere genstande ved samme anledning.

Når én eller begge forældre har et misbrug af alkohol vil det have en lang række konsekvenser for barnet eller den unge. Disse konsekvenser kan være at:

• Barnet eller den unge får meget lidt eller slet ingen opmærksomhed, fordi de tætteste omsorgsgivere er optaget af at håndtere misbruget
• Tilstanden i familien ændrer sig hele tiden, afhængigt af misbrugerens situation eller tilstand. Skiftene mellem forskellige tilstande er belastende
• Barnet eller den unge oplever mange svigt, da misbruget kan styrer familien. Barnet eller den unge glemmes eller hans/hendes behov tilsidesættes
• Familiens almindelige rutiner omkring eksempelvis madlavning, vask, skolehentning, sengetider og afholdelse af højtider bliver i perioder ikke altid eller slet ikke overholdt
• Der er til tider fysisk vold og trusler om vold. Der kan være psykisk vold, eksempelvis gentagende verbale krænkelser, skæld ud, vedvarende overdrevet kontrol af adfærd, gentagende ydmygelser og lignende
• Sygdom eller andre psykiske problemer ud over misbruget, eksempelvis at forældrene har en fysisk sygdom eller en depression
• Familiemedlemmer vil ikke se problemerne omkring misbruget i øjnene. Der tales derfor ikke om problemerne, hverken indadtil med søskende og forældrene, eller udadtil med andre familiemedlemmer, venner eller andre voksne
• Barnet eller den unge overtager det ansvar i familien, som den drikkende forældre er holdt op med at tage
• Familiesituationen er meget krævende og derfor bliver familiemedlemmerne stressede, frustrerede og/eller opgivende og passive

At vokse op i et hjem, hvor en eller flere voksne har et misbrug betyder, at barnet eller den unge ofte oplever utrygge situationer og aggressiv adfærd. Disse omstændigheder og de ovennævnte vanskeligheder vil kunne følge barnet eller den unge helt ind i voksenalderen. Børn eller unge fra familier med alkoholproblemer vil således også som voksne have en øget risiko for emotionelle, kognitive, sociale og/eller psykiske problemer.

Ud over de mere generelle adfærdsmæssige tegn på mistrivsel og vanrøgt er der også en række tegn på risikoadfærd, som kan knyttes specifikt til forældrenes alkoholproblemer.

Hvis man er bekymret for, om et barn mistrives på grund af nogle af de mere generelle tegn på mistrivsels, kan det være en god ide at være særlig opmærksom på, om barnet eller den unge også er karakteriseret ved de nedenstående mere specifikke tegn:

• Barnet eller den unge er meget opmærksom på forældrenes adfærd
• Barnet eller den unge lærer hurtigt at aflæse forældrene
• Barnet eller den unge har lavt selvværd og svært ved at føle sig elsket
• Er meget selvkritisk og dårlig til at tage imod kritik fra andre
• Tilsidesætter og undertrykker egne behov
• Ønsker ikke at tage kammerater med hjem
• Tager stort ansvar for at opretholde familiens facade udadtil
• Oversamarbejder
• Er ikke vant til at lege
• Klare opgaver, som ikke er alderssvarende
• Udviser særlig handlekraft
• Har udadreagerende adfærd
• Tiltrækker negativ opmærksomhed
• Kommer let i konflikter
• Vil forsøge at aflede opmærksomheden fra familiens problemer ved at underholde eller optræde
• Vil prøve at få mindre søskende til at grine, når der opstår ubehagelige situationer
• Trækker sig fra omverdenen
• Undgår konflikter og opmærksomhed
• Bruger meget tid alene
• Dagdrømmer
• Er stille
• Virker træt eller trist
• Udviser tegn på angst eller depression
• Har ofte mave- og hovedpine
• Har ufrivillig vandladning
• Har tendens til selvskadende adfærd

Derudover:

• Udtrykker nervøsitet eller mangel på glæde over højtider eller mærkedage, som eksempelvis jul, fødselsdag eller andet, da disse begivenheder kan være præget af uforudsigelighed og stort indtag af alkohol
• Reagerer på tale om flasker og alkohol
• Har et meget veludviklet sprog omkring at drikke alkohol og viden om, hvad der sker, når man drikker
• Fortæller om berusede voksne
• Inddrager berusede forældre eller fulde folk i deres leg
• Reagerer påfaldende ved synet af berusede folk eller alkoholiske drikkevarer
• Opsøger andre børn, hvis forældre også drikker
• Skriver stil om alkoholproblemer i hjemmet

Vær opmærksom på, at tegnene på denne risikoadfærd ikke nødvendigvis kun er knyttet specifikt til alkoholproblemer, men kan også udløses af andre faktorer.

Der er en stor risiko for, at børn eller unge af misbrugende forældre selv udvikler alkoholproblemer og/eller andet misbrug, og at der er risiko for, at det bliver af voldsom karakter, indtræder tidligt og ofte er ledsaget af andet misbrug og flere fysiske og psykiske problemer.

Fysiske og psykiske tegn:

• Lugter af alkohol
• Synligt beruset
• Humørsvingninger, eksempelvis kan den unge blive meget nedtrykt eller opstemt
• Hemmelighedsfuld
• Uinteresseret i egen situation
• Generelle adfærdsændring
• Dårlig dømmekraft
• Risikovillighed
• Problemer med hukommelsen

Sociale og adfærdsmæssige tegn:

• Pjækker fra skolen systematisk, eksempelvis en fast ugedag
• Modstand mod regler i hjemmet
• Afvisende voksenkontakt og problemer med autoriteter
• Samvær med nye, ukendte, venner eller nye sociale fællesskaber
• Stilændring
• Fascination og nysgerrighed i forhold til alkohol og festkultur
• Forældre finder tomme flasker
• Hyppig opsøgning af alkohol, både i fællesskaber og alene
• Indtagelse af alkohol flere dage om ugen
• Der forsvinder alkohol fra hjemmet
• Tidlig alkoholdebutalder

Som følge af en forældres alkoholmisbrug er det også muligt at påføre skader på et barn i fosterstadiet. Såfremt det er moderen, der har alkoholproblemer, og dette finder sted under graviditeten, ses ofte medfødte og vedvarende skader hos barnet. Disse skader kaldes 'Føtalt Alkohol Syndrom' (F.A.S.). Skaderne består som oftest af generel væksthæmning, i fosterstadiet såvel som efter fødslen og hjerneskader.

Hjerneskaderne kan udmøntes i en lang række af vanskeligheder, herunder sproglige, motoriske, indlærings- og koncentrationsmæssige, samt diverse psykiske og/eller følelsesmæssige problemer, sociale- og adfærdsmæssige problemer.

De nævnte skader vil kunne være til stede i forskelligt omfang og grad, afhængigt af moderens alkoholindtag, altså hvor meget, hvor hyppigt og hvornår i fosterets udvikling, samt fosterets genetiske og biologiske sårbarhed.

Misbrugsproblemer blandt unge med et handicap rejser ofte en række dilemmaer for fagprofessionelle. Mange bliver i tvivl om, hvornår og hvordan de skal gribe ind. Som fagperson har du pligt til at hjælpe, men hjælpen må ikke tage form af kontrol - den skal foregå med respekt for den enkeltes selvbestemmelse.

Hvis du er usikker på drikkeriets omfang, eller om du vurderer situationen rigtigt, kan du forsøge at indkredse problemets omfang. Er I flere, som ofte har kontakt til den unge, er det en god idé at gøre hver jeres observationer og diskutere dem i fællesskab. Over en aftalt periode kan I skrive ned, hvordan I oplever unges adfærd og tilstand. Herefter sammenholdes og diskuteres observationerne i fællesskab.

Nogle hjælpespørgsmål kunne være:

• Hvor tit og hvor meget drikker den unge?
• Hvordan er den unges adfærd, når han/hun drikker, og når han/hun er ædru?
• Hvordan er hans/hendes fysiske helbred, og har det ændret sig?
• Hvordan har han/hun det psykisk, hvordan er hans/hendes humør?
• Hvordan er den unges samspil med omgivelserne, eksempelvis medbeboere eller pårørende?
• Hvordan reagerer den unge på omgivelserne, eksempelvis medbeboere, personale, pårørende?
• Hvordan påvirker det dig som fagperson, at den unge drikker?
• Hvordan reagerer du som fagperson, når den unge drikker, hvad gør du?

Vær særligt opmærksom på ændringer i barnets eller den unges adfærd, da markante ændringer ofte kan være et tegn på mistrivsel. Herunder finder du hjælpespørgsmål til dig og dine kollegaer i forhold til misbrug af alkohol:

• Hvad skal man som fagperson holde øje med?
• Hvordan skal man tale med barnet eller den unge?
• Hvordan skal man spørge forældrene rutinemæssigt om alkohol?
• Hvordan afholder man "den nødvendige samtale" med forældrene?
• Hvordan håndteres akutte situationer?
• Hvordan skal man gå videre med en sag?
• Hvor kan fagpersonalet søge råd og vejledning?
• Hvor kan familien få hjælp?

• Albertslund Rusmiddelcenter: Rusmiddelcentret kan hjælpe ved problemer med enten stoffer eller alkohol. Både for brugere og pårørende. Det er både muligt at møde personligt op og at ringe eller skrive. Find kontaktoplysninger og læs mere på deres hjemmeside.
  
  
• Dit Rum, Albertslund: Gratis tilbud til børn og unge i alderen 0-15 år, som vokser op med forbrug/misbrug i den nærmeste familie. Dit Rum er lokaliseret i Glostrup.
  
  
• TUBA: TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkohol- og stofmisbrugere. TUBA er specialiserede i at hjælpe børn og unge, der er vokset op i en familie med alkohol- eller stofmisbrug. I TUBA er der 34 afdelinger fordelt rundt i Danmark, hvor man kan møde ind. Der er også mulighed for, at få online rådgivning via chat, SMS og brevkasse.
  Rådgivning og terapi er gratis for unge mellem 14-35 år. Er man 36+ år, kan terapi i TUBA tilkøbes.
  
  
• Alkolinjen: Rådgivning for børn og unge målrettet aldersgruppen 15-25 år. Hos Alkolinjen er der mulighed for at ringe, chatte og indsende til en brevkasse.
  
  
• Netstof.dk: Unge mellem 15 og 24 år kan få information og rådgivning om alkohol, hash og andre stoffer på denne side. Der er mulighed for at ringe og chatte både om bruger og pårørende.
  
  
• Altomstoffer.dk: Sitet informerer til unge om rusmidler via artikler, videoer og et leksikon over stoffer. Sitet drives af Sundhedsstyrelsen.
  
  
• Den nødvendige samtale: Sundhedsstyrelsen, guide til, hvordan fagpersoner kan tage en samtale med et barn eller ung ved formodet mistanke på alkoholproblemer i hjemmet, PDF.
  
  
• Sundhedsstyrelsen, vidensbank: Vidensdatabase, anbefalinger og publikationer om blandt andet stoffer og alkohol.
  
  
• Socialstyrelsen, Viden til gavn: Familier med stof- eller alkoholmisbrug.
  
  
• Socialstyrelsen, Viden til gavn: Unge og rusmidler.
  
  
• Center for Rusmiddelforskning, CRF: Aarhus Universitets forskningsdatabase for rusmidler. 

• Ring 112, forklar kort hvor og hvad, der er sket
• Kontroller vejrtrækningen og sørg for, at luftvejene er fri
• Giv kunstigt åndedræt, hvis personen ikke selv trækker vejret
• Læg personen i aflåst sideleje (også kaldet NATO-stilling) og sørg for at løsne tøjet, hvis det sidder for stramt
• Hold personen varm med et tæppe eller lignende, men vær opmærksom på, at der kan være behov for afkøling, hvis personen bliver overophedet

Det er især alkohol og andre sløvende rusmidler, der kan gøre folk bevidstløse, men det kan også forekomme ved forgiftning med kokain, ecstacy, poppers, og når man blander stoffer.

• Hold personen ved bevidsthed – læg ikke personen til at sove

• Undgå at give mad og drikke, da personen så kan blive kvalt

• Ring 112 eller kontakt Giftlinjen på 82121212

Det er især alkohol og andre sløvende rusmidler, der kan gøre brugeren fraværende og bedøvet.

• Prøv at berolige personen og fortæl, at du vil hjælpe
• Før personen væk fra støj og stærkt lys
• Få personen til at trække vejret roligt ved at følge din vejrtrækning
• Forklar stille og roligt, hvad der sker, og hvad du gør for at hjælpe

Især hallucinogener, ecstasy eller store mængder hash kan gøre brugeren panisk og forvirret.

• Prøv at berolige personen ved at tale langsomt og vær tålmodig. Undgå eller undvig konfrontation og diskussion. Tal stille og bevar en rolig dialog
• Rør mindst muligt ved personen. Vær opmærksom på, at personen har en lav aggressionstærskel
• Før personen væk fra støj og stærkt lys
• Få personen til at trække vejret roligt ved at følge din vejrtrækning
• Tilbyd vand
• Forklar stille og roligt, hvad der sker, og hvad du gør for at hjælpe

Især kokain og amfetamin kan gøre brugeren overgearet og aggressiv. Men alkohol, andre stoffer og en blanding af forskellige stoffer kan have samme effekt.

• Før personen til et køligt sted og tilbyd vand
• Køl vedkommende ned med koldt vand på kroppen
• Lad eventuelt personen stå med underarmene dyppet i koldt vand
• Undersøg, om personen har bevæget sig ekstremt længe og meget
• Ring 112 eller kontakt Giftlinjen på 82121212

Især ecstasy, men også hallucinogener kan gøre brugeren ophedet og hyperaktiv.