Gå til hovedindhold

Psykisk vold

Psykisk vold efterlader ingen synlige mærker, men kan have alvorlige og langvarige negative konsekvenser for børns eller unges følelsesmæssige udvikling.

  • Læs op

Indhold

    Viden om psykisk vold

    Hvad enten børn eller unge er udsat for psykisk vold eller forsømmelse, kan konsekvenserne være vidtgående og langvarige.

    I de tidlige år kan børn, der har været udsat for psykisk vold og forsømmelse, få kognitive skader og andre udviklingsmæssige forsinkelser, som påvirker deres skoleparathed og hæmmer deres sociale samspil med andre. I skolen kan børnene fortsat udvise tegn og symptomer og kæmpe med det faglige indhold i undervisningen. Senere i livet kan de udvikle en adfærd med aggressioner og overdreven impulsivitet, som gør dem særligt sårbare i forhold til andre typer af overgreb. Konsekvenserne af psykisk vold eller forsømmelse kan følge børnene eller de unge langt ind i deres voksenliv.

    Nedenfor er der samlet et muligt indblik i risikoadfærd forbundet med psykologisk mistrivsel:

    Småbørn 0-2 år:

    Helt små børn forstår ikke, hvad der sker, men reagerer på lyde og stemninger og er særligt sårbare. Symptomer på mistrivsel i denne alder kan være, at barnet:

    • Nægter at spise
    • Sover uroligt og uregelmæssigt
    • Er svær at trøste og stille tilfreds
    • Har let til gråd eller vrede
    • Kan virke ’overartigt’ eller ’ulydigt’
    • Er klæbende eller trækker sig i kontakten
    • Virker hæmmet eller udadreagerende i kontakt og leg

    Børnehavebørn 3-5 år:

    I børnehavealderen forstår barnet mere, end hvad det kan give udtryk for sprogligt. Symptomer på mistrivsel i denne alder kan være:

    • Ondt i mave og hoved
    • Stærke følelsesmæssige reaktioner som vredesudbrud og grædeture
    • Angst for at blive forladt, eller at der skal ske det eller andre noget
    • Problemer med at klare alderssvarende opgaver, for eksempel at tage tøj på

    Skolebørn 6-12 år:

    I denne alder kan barnet sætte ord på sine oplevelser og tanker. Ofte identificerer barnet sig med forælderen af samme køn i sin måde at reagere på. Symptomer på mistrivsel i denne alder kan være:

    • Vanskeligheder i skolen. Det kan både være fagligt og socialt
    • Følelsesmæssige frustrationer og fysiske symptomer som ondt i maven og hovedpine
    • Konflikter
    • At barnet isolerer sig og har få venner

    Teenager:

    I puberteten bliver de følelsesmæssige reaktioner stærkere og mere svingende. Symptomer på mistrivsel i denne alder kan være, at den unge:

    • Er under- eller overtilpasset i sin adfærd, for eksempel ved at reagere voldsomt på krav eller påtage sig voksent ansvar
    • Melder sig helt ud eller er overengageret i familien
    • Udviser selvskadende adfærd
    • Har det vanskeligt i skolen
    • Har sociale vanskeligheder, eksempelvis ved at ende i konflikter og omgås de ’forkerte’ venner eller ved at isolere sig
    • Har lavt selvværd

    Risikoen for negative skadevirkninger vokser, jo mere alvorlig den psykiske vold er - det vil sige jo hyppigere og jo længere tid, den står på, og jo flere former for vold eller forsømmelse, som barnet eller den unge udsættes for. Derfor kan nedenstående opmærksomhedspunkter bidrage til vigtig viden og kan bruges af fagpersoner, der skal vurdere alvoren af den psykologiske vold eller forsømmelse, som et barn eller en ung er udsat for:

    • Intensitet, ekstremitet, hyppighed og varighed af omsorgsgiverens adfærd
    • I hvilken grad gennemsyrer den psykologiske mishandling forholdet mellem omsorgsgiveren og barnet eller den unge?
    • Antal områder af psykologisk mishandling, som er blevet eller bliver begået mod barnet eller den unge
    • Påvirkninger i barnets eller den unges liv, der kan afbøde eller beskytte barnet/den unge mod psykologisk mishandling eller dens konsekvenser
    • Hvilken betydning har mishandlingen for det udviklingstrin, barnet eller den unge befinder sig på, og for de følgende udviklingstrin?
    • Er der allerede negative udviklingsmæssige reaktioner hos barnet eller den unge, er nogen under udvikling, eller vil de sandsynligvis vise sig?

    Det kan være uklart eller svært at skelne mellem, hvornår en adfærd kan defineres som psykisk vold eller forsømmelse. Dette afsnit giver en kort introduktion:

    Forsømmelse (også kaldet vanrøgt) er en anden form for børnemishandling, der kommer til udtryk passivt ved forælderens undladelser. Det kan være, at barnet eller den unge ikke får mad nok eller er upassende klædt efter årstiden (fysisk forsømmelse). Eller det kan være, at barnet eller den unge eksempelvis ikke bliver stimuleret eller ikke får at vide, at det er værdsat (følelsesmæssig forsømmelse). Det kan også være, at barnet eller den unge ikke får nødvendig medicin eller mulighed for at passe sin skolegang.

    Forsømmelse indebærer en grov ligegyldighed og uopmærksomhed i forhold til barnets eller den unges behov.

    Psykisk vold og forsømmelse har den fællesnævner, at det kan defineres som et gentagent mønster eller en eller flere ekstreme hændelser, som omsorgsgiver udsætter barnet eller den unge for. Der er tale om hændelser, som ikke imødekommer barnets eller den unges grundlæggende psykologiske behov, for eksempel for tryghed, socialisering, følelsesmæssig- og social støtte, kognitiv stimulering og respekt.
    En fællesnæver kan også være hændelser, som giver barnet eller den unge indtrykket af, at han/hun er værdiløst, mislykket, utilstrækkeligt, uelsket, uønsket, i fare, eller at han/hun primært skal bruges til at opfylde andres behov og/eller kan skiftes ud.

    Fagpersoner, der arbejder med børn og unge, kan stille sig følgende overvejelser:

    • Hvor går grænsen mellem den uhensigtsmæssige forældreadfærd, der dog holder sig inden for samfundets normer, og den uacceptable forældreadfærd, hvor barnet er i risiko for at blive (eller allerede bliver) udsat for psykisk vold, og hvor socialfaglig indgriben er nødvendig for at beskytte og hjælpe barnet og dets familie?
    • Hvor går grænsen mellem den uacceptable forældreadfærd, som påkalder sig en socialfaglig indsats, og den adfærd, der er så uacceptabel, at det bør anmeldes til politiet til videre efterforskning?

    Folketinget vedtog i 2019 at kriminalisere psykisk vold i nære relationer. Kriminaliseringen kan være med til at styrke et vedholdende fokus på psykisk vold, som ellers har været en overset voldsform især på børneområdet. Straffelovens §243 om psykisk vold mod både børn og voksne i nære relationer lyder således:

    "Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år."

    Læs loven i linket nedenfor:

    Sådan handler du

    Underret øjeblikkeligt Familieafsnittet telefonisk ved mistanke om psykisk vold og opfølg altid med en skriftlig underretning:

    Mail: Familieafsnittet@albertslund.dk
    Telefon: 43686486

    Mandag-onsdag:
    8:30-10:00 og 12:00-15:00
    Torsdag:
    8:30-10:00 og 12:00-17:30
    Fredag:
    8:30-10:00 og 12:00-14:30

    Hjemmeside: Familieafsnittet

     

    Københavns Vestegns Politi:

    Kontakt politiet uden for Familieafsnittes åbningstid. Politiet kontakter derefter den medarbejder i Familieafsnittet, der er på døgnvagt.

    Mail: kbhv@politi.dk
    Telefon: 43861448

    Hjemmeside: Københavns Vestegns Politi

    Hvis du er voldsudsat, voldsudøver eller pårørende, kan du kontakte:

    Lev Uden Volds nationale hotline 

    Her kan du få hjælp og rådgivning i forbindelse med vold i nære relationer og vold i familien. Fagpersoner kan også kontakte hotlinen.
    Hotlinen er anonym og kan kontaktes døgnet rundt på telefon: 1888

    Du kan også få hjælp til at komme til et krisecenter her. 

    Der kan forekomme tilfælde hvor bekymringen angår så alvorlige forhold, at det er nødvendigt at inddrage de sociale myndigheder straks. Det vil typisk være situationer, hvor der er grund til at antage:

    • At et barn eller en ung udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling – fra forældre eller anden opdragers side
    • At et barn eller en ung lever under forhold, der bringer vedkommendes sundhed og udvikling i fare
    • At et barn eller en ung udsættes for fysisk/psykisk vold eller mishandling
    • At et barn eller en ung har været udsat for seksuelt misbrug
    • At et barn eller en ung ikke modtager påkrævet lægebehandling
    • At et barn eller en ung lever uden forældreopsyn

    Familieafsnittet skal straks underrettes telefonisk, hvis barnets eller den unges umiddelbare sundhed eller velfærd er truet. En sådan underretning skal altid følges op af en skriftlig underretning.

    • Når en fagperson underretter om vold og overgreb, skal hun/han ikke orientere forældrene om, at underretningen er sendt, eller vil blive sendt, samt baggrunden for underretningen.

    • Det er en sagsbehandler, der skal vurdere om hensynet til barnets/den unges sikkerhed gør det nødvendigt at undlade, eller vente med at orientere forældrene om underretningen.

    • Grovheden og aktualiteten indgår i vurderingen om inddragelse af forældrene.
    • Fagpersoner, der i deres arbejde møder børn og unge under 18 år, har skærpet underretningspligt, hvis de får mistanke om et fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb.

    • Selve underretningspligten er personlig og indtræder straks, når man som fagperson får kendskab til eller har grund til at tro, at et barn eller en ung har været udsat for vold eller andre overgreb.
      Dette jævnfør Servicelovens §153, stk.1 nr. 4.

    • Som fagperson skal man ikke afvente, om man selv kan løse problemet, men lade Familieafsnittet vurdere, hvordan barnet/den unge støttes bedst.

    • Underretningspligten i Servicelovens §153 påhviler alle offentligt ansatte og andre med offentlige hverv.

    • Underretningspligten har forrang for andre regler. Servicelovens regler om underretning vil derfor altid gå forud for regler om tavshedspligt.

    • Underretningspligten er personlig. Det betyder, at man som fagperson - i tilfælde hvor institutionsleder/skoleleder vurderer, at der ikke er behov for at udarbejde en underretning - stadig har pligt til at underrette, hvis man fagligt vurderer, at der er grund hertil.