Digital vold

Digital vold og mobning kan tage mange former, eksempelvis stalking, trolling, eksklusion og deling af billeder eller videoer mod ens vilje. På nogle måder minder digital vold og mobning om traditionel, offline vold og mobning, i og med at det er en adfærd, der har til hensigt at såre, skade eller ekskludere andre. Der er dog også en række punkter, hvor digital vold og mobning adskiller sig fra den traditionelle.

Digital mobning kan have følgende kendetegn:

• Offeret har aldrig fred. Da mobningen foregår online, kan den ske på alle tider af døgnet
• Det er blevet "lettere" at udøve mobning, fordi det foregår online. Det er eksempelvis lettere at skrive en led sms, end at sige lede ting ansigt til ansigt
• Det er ikke altid muligt for offeret at finde ud af, hvem der står bag
• Digital mobning er tit usynligt for andre
• Online interaktioner giver mulighed for, at personen, der mobber, kan være anonym, hvilket for ofret kan opleves som om, at mobberen er ”usårlig”
• Der er potentielt mange vidner til mobningen og større risiko for, at online ”tilskuere” deltager i mobningen ved eksempelvis at dele et billede eller en video
• En ondskabsfuld besked eller et delt billede har en potentiel lang levetid online, særligt hvis den bliver delt af andre end den oprindelige mobber

Digital vold kan have følgende kendetegn:

• Barnet eller den unge modtager trusler på de digitale medier
• Barnet eller den unge bliver udsat for af få tilsendt eller delt nøgenbilleder
• Barnet eller den unge kan blive udsat for hacking, hvor udøveren får adgang til personfølsom viden såsom opkald, sms’er og GPS
• Barnet eller den unge bliver overvåget og kontrolleret i forhold til, hvem der tales i telefon med eller skrives med

Digital vold kan blandt andet bestå i forfølgelse og (social) kontrol. Digital vold kan foregå ved, at offeret pålægges altid at have sin mobiltelefon på sig og stå til rådighed eller bliver tvunget til at lade eksempelvis en partner eller pårørende kontrollere sms'er, opkald, mail og profiler.
Digital vold kan også udøves i form af chikane og stalking på sociale medier. Volden kan bestå i trusler om at dele intime billeder på sociale medier – eller faktisk deling af intime billeder uden samtykke, den kan være overtagelse af Facebook eller andre konti på de sociale medier eller latterliggørelse og ydmygelse online.

Særligt for den digitale vold eller mobning er, at delte billeder kan blive liggende på nettet i længere tid. Så selvom et barn eller en ung potentielt kun oplever at få delt et billede én gang, så kan omfanget af krænkelsen og billedets digitale levetid gøre, at det har store konsekvenser for offeret.

Læs mere om digital vold eller mobning her:

• Information om digital vold: Digitalt Ansvar
• Ordbog over digital vold: Digitalt Ansvar
• Sikker chat: Gode råd om digital mobning for børn, unge, forældre og fagpersoner

På vej...

Digital mobning og digital vold kan have store helbredsmæssige konsekvenser for både ofre og pårørende. Konsekvenserne er de samme negative psykologiske, sociale og fysiske konsekvenser som mobning eller vold, der foregår offline. Børn og unge, der udsættes for digital vold eller mobning, har flere helbredsgener så som hovedpine, søvnproblemer og nervøsitet, de udviser oftere symptomer på depression og angst og kan i værste tilfælde kæmpe med lavt selvværd, ensomhed og selvmordstanker.

Den digitale mobning og vold kan også have langsigtede konsekvenser, der blandt andet omfatter en række psykiske problemer, der kan følge børnene eller de unge langt ind i deres voksenliv og præge deres hverdag og deres omgang med andre mennesker.

Digital mobning og vold kan være svært at opspore. Dels fordi det foregår i digitale fællesskaber, hvor den voksne som oftest ikke har adgang. Dels fordi dem, der er involveret ofte ikke fortæller andre om det.

Information om vold og mobning:

• Konsekvenser ved digital mobning: Børns vilkår, for fagpersoner
• Tegn og reaktion på vold og overgreb: Socialstyrelsen, overblik til fagpersoner
• Artikel om digital mobning: Center for Børneliv, for fagpersoner

Børn og unge med handicap kan have vanskeligheder med at aflæse situationer og (kan blandt andet derfor) have vanskeligheder med at begå sig og forstå relationer på de sociale medier. Børn og unge med handicap kan derfor være særligt sårbare overfor krænkere på de sociale medier og på internettet generelt, eksempelvis fordi de kan være ensomme og via de sociale medier kan få venner, som måske ellers er svære at finde.

De sociale medier kan også være det eneste ikke-voksenkontrollerede rum for nogle af disse børn eller unge. Netop dette kan gøre det vanskeligt for fagpersoner at opdage eventuelle overgreb, der foregår via nettet. Børn og unge med handicap har derfor brug for personer, som kan lære dem at vurdere og sortere, være kritisk, kende og genkende og forstå de sociale signaler og spilleregler både på internettet og i den virkelige verden. Dette er en særlig udfordring for børn med begrænsede sociale kompetencer, børn med handicap, eller børn, som er sårbare, hvis de i forvejen har svært ved at læse egne eller andres udtryk, signaler, faresignaler eller forstå egne eller andres grænser. Det skal du som fagperson være opmærksom på.

Det er også vigtigt, at du som fagperson er opmærksom på ændringer i adfærden hos barnet eller den unge med et handicap, fordi det kan indikere, at han/hun har været udsat for et digitalt overgreb eller anden krænkende eller grænseoverskridende adfærd.

Læs mere om handicap og digital adfærd her:

• OsOnline: SUMH, læringportal om gode digitale vaner, så unge med kognitive funktionsnedsættelser kan få adgang til gode digitale fællesskaber, findes også materiale til fagpersoner
• Få hjælp til digitale overgreb: Digitalt Ansvar
• Vold og overgreb mod børn med handicap: Socialstyrelsen

Det kan være svært at finde rundt i junglen af platforme og fora, som børn og unge benytter sig af. Her på Trivselsportalen har vi samlet et kort overblik over nogle meget populære, som fagpersoner skal være særligt opmærksomme på:

• 4Chan

  Det er et anonymt og åbent forum drevet af billeder, indforstået grov humor og tilblivelsen af memes og aggressivt indhold. På 4chan kan man også finde sjovt indhold, og børn og unge finder derfor hurtigt vej til denne platform, fordi de finder en særlig side, der handler om et bestemt interesseområde. Men indholdet på 4chan kan også have en særdeles grænseoverskridende karakter, og man kan ved få klik ende på sider, hvor indholdet kan være ulovligt, voldsomt og meget stødende. Brugerne er anonyme, og der er ikke mange regler for ytringsfriheden, og det betyder, at tonen hurtigt bliver overdrevet hård og politisk ukorrekt.
  
  

• 8Chan

  8Chan (også kendt som InfiniteChan eller InfinityChan) er 'lillebror' til 4Chan. 8Chan er drevet efter et endnu strengere værdisæt om ikke at have nogen moderation eller regler i forhold til indholdet - det er altså et digitalt autonomt frirum. På grund af den uindskrænkede ytringsfrihed findes der mere groft indhold som semi-pædofile billedmapper, voldsvideoer, opfordringer til overgrebsvideoer, terrorangreb og lignende. Der findes også indhold, som er mere uskyldigt interessebaseret, som kan virke tillokkende for børn og unge. Brugerne her er også anonyme, og det er let for børn og unge at finde vej til 8Chan, hvis de i forvejen kender 4Chan.
  
  

• Incel

  Det står for ‘Involuntary Celibate’ og er orienteret mod den fælles oplevelse af at være nægtet adgang til et romantisk og seksuelt kærlighedsliv. Incel er en subkultur af unge voksne og voksne mænd, der lever uden adgang til sex (ufrivilligt cølibat, deraf navnet), og som derfor dyrker kvindehadende grupper. Enkelte af disse unge mænd eller voksne bliver radikaliserede og ender med at handle i det fysiske rum, hvor de gør skade på netop kvinder.

Retorikken i mange af grupperne på de tre fremhævede platforme handler tydeligt om et 'os' og et 'dem'. Denne retorik kan du som fagperson være opmærksom på, samt at en gentagen eksponering for det voldsomme indhold rykker ved grænsen for, hvad børn og unge synes er okay eller selv vil gå med til.

Information om platforme og fora:

• Videoversigt: Center for Digital Pædagogik - CfDP, videopræsentation af forskellige online platforme
• Få hjælp til digitale overgreb: Digitalt Ansvar

NB.: Ovenstående er et eksempel på nogle udvalgte platforme. Vær opmærksom på, at navne på platforme ofte ændres, og at der konstant er udvikling af nye sociale fælleskaber online. Trivselsportalen holder løbende øje med udviklingen af "det sidste nye", og der vil derfor være ændringer på denne side løbende. Dog vil denne side aldrig kunne give en fuld oversigt over online fælleskaber.

Har man mistanke om, at et barn eller en ung bliver udsat for psykisk vold, forsømmelse eller overværelse af vold, skal man være opmærksom på retningslinjerne på området:

• Albertslund Kommunes beredskabsplan på området for overgreb mod børn og unge
• Socialstyrelsens inspirationsmateriale til kommuner om udarbejdelse af det lovpligtige, skriftlige beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af overgreb mod børn og unge. Se www.socialstyrelsen.dk under ’Overgreb’, ’Udgivelser om overgreb

Fagpersoner, der i deres arbejde møder børn og unge under 18 år, har skærpet underretningspligt, hvis de får mistanke om et fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb.

Selve underretningspligten er personlig og indtræder straks, når man som fagperson får kendskab til eller har grund til at tro, at et barn eller en ung har været udsat for vold eller andre overgreb. Dette jf. Servicelovens § 153. stk.1 nr. 4.

Som fagperson skal man derfor ikke afvente, om man selv kan løse problemet, men lade kommunen vurdere, hvordan man bedst kan hjælpe og støtte barnet eller den unge.

Underretningspligten i Servicelovens § 153 påhviler alle offentligt ansatte og andre med offentlige hverv. Underretningspligten har forrang for andre regler. Servicelovens regler om underretning vil derfor altid gå forud for regler om tavshedspligt.

Underretningspligten er personlig. Det betyder, at man som fagperson - i tilfælde hvor institutionsleder/skoleleder vurderer, at der ikke er behov for at udarbejde en underretning - stadig har pligt til at underrette, hvis man fagligt vurderer, at der er grund hertil.

• Læs mere om underretninger på Trivselsportalens fane her.

Der kan forekomme tilfælde hvor bekymringen angår så alvorlige forhold, at det er nødvendigt at inddrage de sociale myndigheder straks af hensyn til barnet eller den unges umiddelbare sundhed og velfærd.

Det vil typisk være situationer, hvor der er grund til at antage:

• At et barn eller en ung udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling – fra forældre eller anden opdragers side
• At et barn eller en ung lever under forhold, der bringer vedkommendes sundhed og udvikling i fare
• At et barn eller en ung udsættes for fysisk/psykisk vold eller mishandling
• At et barn eller en ung har været udsat for seksuelt misbrug
• At et barn eller en ung ikke modtager påkrævet lægebehandling
• At et barn eller en ung lever uden forældreopsyn

Familieafsnittet skal straks underrettes telefonisk, hvis barnets eller den unges umiddelbare sundhed eller velfærd er truet. En sådan underretning skal altid følges op af en skriftlig underretning.

Hvis du udenfor Familieafsnittets åbningstid får kendskab til, at et barn eller en ung befinder sig i en velfærdstruende situation, har du pligt til at underrette Familieafsnittets døgnvagt.

Kontaktinformation:

Familieafsnittet har åbent for henvendelse i rådhusets almindelige åbningstid.
I forhold til akutte henvendelser, er der mulighed for at ringe på afdelingens fællestelefon: 43686486 hver dag fra kl. 8.00 og til kl. 15 (mandag, tirsdag, onsdag), kl. 17.30 (torsdag) og kl. 14.30 (fredag).

Du kan underrette akut uden for Familieafsnittets telefontid til Vestegnens Politi på telefon: 43861448
Politiet kontakter så den medarbejder i Familieafsnittet, der er på døgnvagt.

Inddragelse af forældre ved bekymring, mistanke eller viden om vold:

Fagpersoner har en særlig underretningspligt og er blandt andet forpligtet til at underrette Albertslund kommune ved bekymring, mistanke eller viden om vold og overgreb.

Når en fagperson underretter om vold og overgreb, skal den, der underretter, ikke orientere forældrene om, at underretning er sendt, eller vil blive sendt til kommunen, samt baggrunden for underretningen.

Det er myndighedssagsbehandler, der skal vurdere om for eksempel hensynet til barnets/den unges sikkerhed gør det nødvendigt at undlade, eller vente med at orientere forældrene om underretningen.

Grovheden og aktualiteten bør indgå i vurderingen, og det skal vurderes, hvorvidt en orientering af forældrene vil bringe barnet/den unge i fare. Vurderingen om hensynet til sikkerheden for barnet/den unge tages ud fra Servicelovens bestemmelser, om barnets/den unges behov for særlig støtte i situationen.

Man behøver således ikke at bruge de strafferetslige bestemmelser og hensynet til den politimæssige efterforskning som yderligere argument for ikke at orientere forældrene.

Hvis du er voldsudsat, voldsudøver eller pårørende, kan du kontakte:

Lev Uden Volds nationale hotline 

Her kan du få hjælp og rådgivning i forbindelse med vold i nære relationer og vold i familien. Fagpersoner kan også kontakte hotlinen.
Hotlinen er anonym og kan kontaktes døgnet rundt på telefon: 1888

Du kan også få hjælp til at komme til et krisecenter her.