Selvskade

• Alvorlig selvskade:

  
  Den alvorlige selvskade omfatter den voldsomste og mest dramatiske form for selvskade. Denne type medfører ofte stor skade hos personen, som skader sig selv, eksempelvis ved amputering af legemsdel. Den alvorlige selvskade forekommer typisk hos personer med psykotiske lidelser.
  
  
  

• Stereotyp selvskade:

Den stereotype selvskade er en ofte gentagende og monoton form for selvskade, eksempelvis hvor personen gentagne gange banker sit hoved ind i en væg. Modsat andre former for selvskade, forekommer den stereotype ofte, mens der er andre personer til stede. Denne type ses typisk hos institutionaliserede, mentalt retarderede personer, personer med autismespektrum-diagnoser eller ved Tourettes syndrom.

Vær derfor opmærksom på ændringer i adfærd, hvis det drejer sig om et barn eller en ung, der har et handicap eller en diagnose. Læs eventuelt om adfærd og tegn på mistrivsel under Trivselsportalen side om handicap og overgreb for mere om dette.

• Moderat selvskade:

Den moderate selvskade kendetegnes ved lav dødelighed og ofte overfladiske skader på kroppen, eksempelvis ved cutting (at skære i sig selv) eller brændemærker. Denne type forekommer hyppigst blandt befolkningen.

Under den moderate selvskade skelnes der mellem:

1. Den tvangsmæssige selvskade, der omfatter tvangsselvskadende handlinger, der foregår stort set uafhængig af eksterne omstændigheder eller den følelsesmæssige tilstand personen befinder sig i. Denne type af selvskade er en form for tvangsmæssig vane og er derfor ofte automatisk og ureflekteret.
   
   
2. Den impulsive selvskade, der enten kan være episodisk eller repetitiv. Den episodiske selvskade omfatter episoder, hvor udøveren ikke kan modstå den umiddelbare impuls eller lyst til at skade sig selv. Den repetitive selvskade er en automatisk reaktion på svære følelser og situationer. Ved repetitiv selvskade bliver selvskaden en integreret del af udøveren selvbillede, og der udvikles en form for afhængighed af selvskaden.

Påklædning og eksponering af kroppen:

• Tøj, der ikke er årstidstilsvarende, eksempelvis lange ærmer, selvom det er sommer og varmt. Det kan være et udtryk for, at barnet eller den unge forsøger at skjule selvskaden
• Barnet eller den unge undgår sport, svømning og andre aktiviteter, hvor kroppen eksponeres
• Barnet eller den unge undgår at klæde om blandt andre

Skole og undervisning:

• Øget fravær
• Dalende fagligt niveau, overskuddet og engagementet for undervisningen forsvinder
• Ændring af tematikker i stile
• Koncentrationsbesvær, rastløshed og uro
• Humørændringer, eksempelvis tristhed, passivitet, indesluttethed, irritabilitet eller vredesudbrud
• Depressive eller angstlignende symptomer
• Udadreagerende adfærd: Barnet eller den unge begynder at komme på kant med andre elever eller lærer

Trivsel og social adfærd:

• Barnet eller den unge isolerer sig og ser ikke længere de venner, som han/hun plejer
• Barnet eller den unge trækker sig fra sociale fællesskaber og arrangementer
• Barnet eller den unge får vanskeligheder ved at etablere og indgå i sociale relationer

Fysiske tegn:

• Sår, rifter og ar på arme, ben, mave og lår
• Uforklarlige forstuvninger og andre skader
• Brændemærker
• Blå mærker

Det er vigtigt, at der er en øget opmærksomhed på risikoen for at udvikle suicidal selvskade - selvskadende adfærd med hensigter om selvmord.

Selvom selvskadende adfærd i mange tilfælde bruges som en uhensigtsmæssig mestringsstrategi uden intentioner, er personer, der udfører selvskade i øget risiko for at udvikle selvmordstanker eller forsøge at begå selvmord.

Suicidal selvskade er selvskadende adfærd med hensigter. Det kunne eksempelvis være indtagelse af overdosis af medicin, udspring fra store højder, strangulering eller lignede.

Forskel på suicidal og ikke-suicidal adfærd:

Når der er tale om ikke-suicidal selvskade dækker det over selvpåført skade, der er frembragt uden et ønske om at ville tage livet af sig selv. Ikke-suicidal adfærd er en slags overlevelsesmekanisme. Den fysiske smerte og skade virker umiddelbart beroligende, og netop derfor gentages den selvskadende adfærd igen og igen, og kommer til at fungere som en slags selvmedicinering.

Ikke-suicidal selvskade er selvpåført skade eller vold, der medfører umiddelbar ødelæggelse af kropsvæv, eksempelvis sår frembragt uden suicidale hensigter.

Under udvikling

Årsagerne til at børn og unge skader sig selv er forskelligartede, men ofte er der dog visse karakteristika, der går igen. En vigtig faktor er blandt andet, at selvskadende adfærd kan ses som en mestringsstrategi, om end uhensigtsmæssig, når livet bliver for hårdt. Det kan for eksempel være på grund af:

• En psykisk diagnose eller en personlighedsforstyrrelse
• Ensomhed eller mobning
• Pludselige eller ubehagelige ændringer i hverdagen
• Et usundt fokus på moderne kropsidealer
• Traumer fra barndommen eller ungdommen, som plager

For nogle bruges selvskadende adfærd som en måde at regulere følelser på, og derved opnå en midlertidig lindring eller distraktion. Andre tegn kan være:

• Behov for selvstraf, hvor aggression rettes indad i stedet for udad
• En kommunikationsform overfor andre, for at signalere, at man har det dårligt
• Social indlæring, hvor man inspireres af sin omgangskreds til at bruge selvskadende adfærd
• Uhensigtsmæssig følelsesregulering

• Faglig sparring: Sparringstelefon hos LMS (Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade), der henvender sig til alle, som i deres professionelle arbejde støder på selvskadende adfærd. Der er ikke tale om supervision, men en kort faglig sparring på omkring 15 minutter. Ring på telefon 78793529.
  
  
• SAFE: App til selvskadende, pårørende og fagpersoner. Appen er udviklet af Region Sjælland og skal støtte selvskadende i akutte situationer med beroligende metoder. Det er også muligt at bruge appen for pårørende eller fagpersoner, der søger viden om, hvordan man hjælper mennesker, der selvskader. Appen kan hentes til både Android og iOS. 

Har man mistanke om, at et barn eller en ung bliver udsat for psykisk vold, forsømmelse eller overværelse af vold, skal man være opmærksom på retningslinjerne på området:

• Albertslund Kommunes beredskabsplan på området for overgreb mod børn og unge
• Socialstyrelsens inspirationsmateriale til kommuner om udarbejdelse af det lovpligtige, skriftlige beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af overgreb mod børn og unge. Se www.socialstyrelsen.dk under ’Overgreb’, ’Udgivelser om overgreb

Fagpersoner, der i deres arbejde møder børn og unge under 18 år, har skærpet underretningspligt, hvis de får mistanke om et fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb.

Selve underretningspligten er personlig og indtræder straks, når man som fagperson får kendskab til eller har grund til at tro, at et barn eller en ung har været udsat for vold eller andre overgreb. Dette jf. Servicelovens § 153. stk.1 nr. 4.

Som fagperson skal man derfor ikke afvente, om man selv kan løse problemet, men lade kommunen vurdere, hvordan man bedst kan hjælpe og støtte barnet eller den unge.

Underretningspligten i Servicelovens § 153 påhviler alle offentligt ansatte og andre med offentlige hverv. Underretningspligten har forrang for andre regler. Servicelovens regler om underretning vil derfor altid gå forud for regler om tavshedspligt.

Underretningspligten er personlig. Det betyder, at man som fagperson - i tilfælde hvor institutionsleder/skoleleder vurderer, at der ikke er behov for at udarbejde en underretning - stadig har pligt til at underrette, hvis man fagligt vurderer, at der er grund hertil.

• Læs mere om underretninger på Trivselsportalens fane her.

Der kan forekomme tilfælde hvor bekymringen angår så alvorlige forhold, at det er nødvendigt at inddrage de sociale myndigheder straks af hensyn til barnet eller den unges umiddelbare sundhed og velfærd.

Det vil typisk være situationer, hvor der er grund til at antage:

• At et barn eller en ung udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling – fra forældre eller anden opdragers side
• At et barn eller en ung lever under forhold, der bringer vedkommendes sundhed og udvikling i fare
• At et barn eller en ung udsættes for fysisk/psykisk vold eller mishandling
• At et barn eller en ung har været udsat for seksuelt misbrug
• At et barn eller en ung ikke modtager påkrævet lægebehandling
• At et barn eller en ung lever uden forældreopsyn

Familieafsnittet skal straks underrettes telefonisk, hvis barnets eller den unges umiddelbare sundhed eller velfærd er truet. En sådan underretning skal altid følges op af en skriftlig underretning.

Hvis du udenfor Familieafsnittets åbningstid får kendskab til, at et barn eller en ung befinder sig i en velfærdstruende situation, har du pligt til at underrette Familieafsnittets døgnvagt.

Kontaktinformation:

Familieafsnittet har åbent for henvendelse i rådhusets almindelige åbningstid.
I forhold til akutte henvendelser, er der mulighed for at ringe på afdelingens fællestelefon: 43686486 hver dag fra kl. 8.00 og til kl. 15 (mandag, tirsdag, onsdag), kl. 17.30 (torsdag) og kl. 14.30 (fredag).

Du kan underrette akut uden for Familieafsnittets telefontid til Vestegnens Politi på telefon: 43861448
Politiet kontakter så den medarbejder i Familieafsnittet, der er på døgnvagt.

Inddragelse af forældre ved bekymring, mistanke eller viden om vold:

Fagpersoner har en særlig underretningspligt og er blandt andet forpligtet til at underrette Albertslund kommune ved bekymring, mistanke eller viden om vold og overgreb.

Når en fagperson underretter om vold og overgreb, skal den, der underretter, ikke orientere forældrene om, at underretning er sendt, eller vil blive sendt til kommunen, samt baggrunden for underretningen.

Det er myndighedssagsbehandler, der skal vurdere om for eksempel hensynet til barnets/den unges sikkerhed gør det nødvendigt at undlade, eller vente med at orientere forældrene om underretningen.

Grovheden og aktualiteten bør indgå i vurderingen, og det skal vurderes, hvorvidt en orientering af forældrene vil bringe barnet/den unge i fare. Vurderingen om hensynet til sikkerheden for barnet/den unge tages ud fra Servicelovens bestemmelser, om barnets/den unges behov for særlig støtte i situationen.

Man behøver således ikke at bruge de strafferetslige bestemmelser og hensynet til den politimæssige efterforskning som yderligere argument for ikke at orientere forældrene.

Hvis du er voldsudsat, voldsudøver eller pårørende, kan du kontakte:

Lev Uden Volds nationale hotline 

Her kan du få hjælp og rådgivning i forbindelse med vold i nære relationer og vold i familien. Fagpersoner kan også kontakte hotlinen.
Hotlinen er anonym og kan kontaktes døgnet rundt på telefon: 1888

Du kan også få hjælp til at komme til et krisecenter her.