Handicap og overgreb

Børn og unge med handicap bliver hovedsageligt udsat for de samme typer af vold som andre. Dog kan de have en særlig sårbarhed eller afhængighed, der kan resultere i andre typer af vold, møntet på selve handicappet. Nedenfor findes en kort oversigt med eksempler:

1. Fysisk vold:

   Det kan eksempelvis komme til udtryk ved at spænde ben for en blind person, at tage nødvendig medicin væk som straf, at undlade at hjælpe, at nægte at give offeret hjælpemidler
   
   

2. Psykisk vold:

   Denne voldsform kan defineres som handlemønstre, der resulterer i at skade et menneske med handicaps velfærd eller psykiske balance.
   Eksempler på dette kan være isolation (for eksempel placere telefonen, hvor den ikke kan nås), forlade offeret på ubestemt tid uden mulighed for anden hjælp, spærre vejen for kørestolen, flytte rundt på møblerne i en blind persons hjem, gøre grin med handicappet
   
   

3. Seksuel vold eller krænkelser:

   Særligt følgende eksempler gælder for personer med handicap: Afpresning af offeret til sex til gengæld for den hjælp, den pågældende er afhængig af, berøre kønsdele unødvendigt ved pleje, nedgørelse ved for eksempel at sige, at offeret skal være taknemmelig over, at nogen gider have sex med hende/ham, tvinge offeret til sex, hvor det medfører store smerter
   
   

4. Økonomisk vold:

   Offeret kan eksempelvis få frarøvet retten til at bestemme over sine egne penge og forbrug. Det kan komme til udtryk ved at den voldsudøvende tager offerets løn eller lommepenge, eller tvinger offeret til at stifte gæld. Et andet eksempel kan være, at man udnytter et offer økonomisk. Det ses særligt i forhold til mennesker, der har en udviklingshæmning.

I mødet med børn eller unge med handicap er det vigtigt at du som fagperson har fokus på deres særlige sårbarhed. Nogle af de risikofaktorer, der kan gøre sig gældende for gruppen som helhed, er følgende:

• Øget social isolation
• Øget afhængighed af andre
• Øget behov for voksenkontakt
• Vanskeligheder ved at sætte og opfatte grænser – herunder vanskeligheder ved at sige fra
• En kropsfornemmelse, der er udfordret – barnet eller den unge kan være meget sansesøgende (rører ved folk, krammer for tæt etc.), eller har en manglende fornemmelse for graderne af berøring (sociale normer)
• Vanskeligheder ved at aflæse situationer
• Vanskeligheder ved at begå sig og forstå sociale relationer og relationer på de sociale medier

Nedenfor gives eksempler på og indblik i mulig risikoadfærd og reaktioner, som kan guide og vejlede i en mistrivselsvurdering. Husk, at oversigterne her på siden ikke er udførlige, og at det derfor anbefales, at du også søger råd blandt kollegaer og fagpersoner.

Fysiske tegn:

• Mærker efter slag
• Brandmærker
• Mærker efter kvælningsforsøg
• Knoglebrud
• Shaken baby-syndrom
• Hyppige skadestuebesøg
• Psykosomatiske smerter
• Søvnvanskeligheder
• Overreaktion på pludselige bevægelser og lyde

Psykiske tegn:

• Tristhed/tavshed
• Indadvendthed/isolation
• Utryg tilknytning
• Mistillid til andre
• Dissociation og barnet/den unge kan være virkelighedsfjernt
• Lav selvfølelse
• Hjælpeløshed, magtesløshed
• Depression
• Angst
• Vanskeligheder ved at løsrive sig fra forældre/eller barnet/den unge løsriver sig for hurtigt
• PTSD – symptomer

Adfærdsmæssige tegn:

• Ændring i adfærd
• Vanskeligheder med at håndtere konflikter
• Udadreagerende og/eller aggressiv adfærd
• Indadreagerende adfærd, isolation
• Påklædning – skjuler blå mærker
• Overtilpassethed
• Koncentrationsvanskeligheder
• Indlæringsvanskeligheder
• Tab af kompetencer
• Hyperaktivitet, hypersensitivitet
• Selvdestruktiv adfærd, spiseforstyrrelser, misbrug
• Selvforskyldt smerte, eksempelvis kan barnet/den unge banke hovedet ind i ting, trække hår/vipper af

Skal man forstå adfærd eller tegn på mistrivsel, er det vigtigt at inddrage viden om barnets eller den unges tillærte relations- og tilknytningsmønstre i sammenhæng med hans eller hendes handicap. Vær særligt opmærksom på ændringer i barnets eller den unges adfærd, da pludselige ændringer ofte kan være et tegn på mistrivsel.

Herunder finder du hjælpespørgsmål til at forstå eller undersøge et barns eller en ungs adfærd:

• Hvor gammelt/modent er barnet eller den unge?
• Hvordan er barnets eller den unges livsvilkår?
• Hvordan kommer mistrivselen eller den bekymrende adfærd til udtryk?
• Hvad er konkret observeret?
• Hvad har barnet eller den unge eventuelt selv konkret givet udtryk for?
• Hvilken betydning har barnets eller den unges handicap for muligheden for at udtrykke sig og for refleksion?
• Hvilke muligheder har barnet eller den unge haft for tilknytning?
• Hvilke udviklingsmuligheder har barnet eller den unge?
• Hvilke relationsmønstre kender barnet eller den unge til?
• Hvilke hændelser og oplevelser har han eller hun med sig i sit møde med omverdenen?
• Hvordan præger hændelser og oplevelser barnets eller den unges forventninger til, hvordan han eller hun indgår i relationer til andre?

Børn eller unge, der udsættes for vold fra deres nære relationer, får meget ofte psykiske skader, som bringer deres udvikling og sundhed i fare. Volden kan også have følelsesmæssige, adfærdsmæssige og sociale følger:

Grov vold kan blandt andet medføre en adfærd, som barnet eller den unge vender indad, eksempelvis overkontrolleret adfærd, ængstelighed, tristhed, tilbagetrukkethed og angst. Det kan også føre til udadreagerende adfærd, såsom problemer med impulskontrol, aggressiv og antisocial adfærd. Volden kan påvirke børns og unges evne til udvikling af sociale færdigheder og give problemer med tilknytning og følelsesregulering. Der kan være påvirkning af koncentrationsevne, indlæringsproblemer og manglende nysgerrighed, eksempelvis i skolen.

Samtidigt kan barnet eller den unge frygte for konsekvenserne, hvis overgrebene bliver kendt af omverdenen. Denne frygt kan foregå på mange niveauer, fra at barnet eller den unge trues til tavshed, og til at barnet eller den unge frygter at miste kontakten til den person, som vedkommende holder af, men som også gør ham/hende ondt. For børn og unge med kognitive eller intellektuelle handicap kan skylden og frygten ofte vise sig i form af stort ubehag, og barnet kan reagere med psykosomatiske reaktioner samt indadreagerende eller udadreagerende adfærd.

Som fagperson kan du være opmærksom på nedenstående refleksionsspørgsmål:

• Hvordan vil I arbejde med at almengøre samtaler om mulig vold mod børn og unge, eller det at man kan blive udsat for grænseoverskridende og intimiderende handlinger?
• Hvordan vil I arbejde med børnene og de unge om italesættelsen og forståelsen af forskellen på gode og dårlige hemmeligheder?

Har man mistanke om, at et barn eller en ung bliver udsat for psykisk vold, forsømmelse eller overværelse af vold, skal man være opmærksom på retningslinjerne på området:

• Albertslund Kommunes beredskabsplan på området for overgreb mod børn og unge
• Socialstyrelsens inspirationsmateriale til kommuner om udarbejdelse af det lovpligtige, skriftlige beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af overgreb mod børn og unge. Se www.socialstyrelsen.dk under ’Overgreb’, ’Udgivelser om overgreb

Fagpersoner, der i deres arbejde møder børn og unge under 18 år, har skærpet underretningspligt, hvis de får mistanke om et fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb.

Selve underretningspligten er personlig og indtræder straks, når man som fagperson får kendskab til eller har grund til at tro, at et barn eller en ung har været udsat for vold eller andre overgreb. Dette jf. Servicelovens § 153. stk.1 nr. 4.

Som fagperson skal man derfor ikke afvente, om man selv kan løse problemet, men lade kommunen vurdere, hvordan man bedst kan hjælpe og støtte barnet eller den unge.

Underretningspligten i Servicelovens § 153 påhviler alle offentligt ansatte og andre med offentlige hverv. Underretningspligten har forrang for andre regler. Servicelovens regler om underretning vil derfor altid gå forud for regler om tavshedspligt.

Underretningspligten er personlig. Det betyder, at man som fagperson - i tilfælde hvor institutionsleder/skoleleder vurderer, at der ikke er behov for at udarbejde en underretning - stadig har pligt til at underrette, hvis man fagligt vurderer, at der er grund hertil.

• Læs mere om underretninger på Trivselsportalens fane her.

Der kan forekomme tilfælde hvor bekymringen angår så alvorlige forhold, at det er nødvendigt at inddrage de sociale myndigheder straks af hensyn til barnet eller den unges umiddelbare sundhed og velfærd.

Det vil typisk være situationer, hvor der er grund til at antage:

• At et barn eller en ung udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling – fra forældre eller anden opdragers side
• At et barn eller en ung lever under forhold, der bringer vedkommendes sundhed og udvikling i fare
• At et barn eller en ung udsættes for fysisk/psykisk vold eller mishandling
• At et barn eller en ung har været udsat for seksuelt misbrug
• At et barn eller en ung ikke modtager påkrævet lægebehandling
• At et barn eller en ung lever uden forældreopsyn

Familieafsnittet skal straks underrettes telefonisk, hvis barnets eller den unges umiddelbare sundhed eller velfærd er truet. En sådan underretning skal altid følges op af en skriftlig underretning.

Hvis du udenfor Familieafsnittets åbningstid får kendskab til, at et barn eller en ung befinder sig i en velfærdstruende situation, har du pligt til at underrette Familieafsnittets døgnvagt.

Kontaktinformation:

Familieafsnittet har åbent for henvendelse i rådhusets almindelige åbningstid.
I forhold til akutte henvendelser, er der mulighed for at ringe på afdelingens fællestelefon: 43686486 hver dag fra kl. 8.00 og til kl. 15 (mandag, tirsdag, onsdag), kl. 17.30 (torsdag) og kl. 14.30 (fredag).

Du kan underrette akut uden for Familieafsnittets telefontid til Vestegnens Politi på telefon: 43861448
Politiet kontakter så den medarbejder i Familieafsnittet, der er på døgnvagt.

Inddragelse af forældre ved bekymring, mistanke eller viden om vold:

Fagpersoner har en særlig underretningspligt og er blandt andet forpligtet til at underrette Albertslund kommune ved bekymring, mistanke eller viden om vold og overgreb.

Når en fagperson underretter om vold og overgreb, skal den, der underretter, ikke orientere forældrene om, at underretning er sendt, eller vil blive sendt til kommunen, samt baggrunden for underretningen.

Det er myndighedssagsbehandler, der skal vurdere om for eksempel hensynet til barnets/den unges sikkerhed gør det nødvendigt at undlade, eller vente med at orientere forældrene om underretningen.

Grovheden og aktualiteten bør indgå i vurderingen, og det skal vurderes, hvorvidt en orientering af forældrene vil bringe barnet/den unge i fare. Vurderingen om hensynet til sikkerheden for barnet/den unge tages ud fra Servicelovens bestemmelser, om barnets/den unges behov for særlig støtte i situationen.

Man behøver således ikke at bruge de strafferetslige bestemmelser og hensynet til den politimæssige efterforskning som yderligere argument for ikke at orientere forældrene.

Hvis du er voldsudsat, voldsudøver eller pårørende, kan du kontakte:

Lev Uden Volds nationale hotline 

Her kan du få hjælp og rådgivning i forbindelse med vold i nære relationer og vold i familien. Fagpersoner kan også kontakte hotlinen.
Hotlinen er anonym og kan kontaktes døgnet rundt på telefon: 1888

Du kan også få hjælp til at komme til et krisecenter her.