Psykisk vold

Hvad enten børn eller unge er udsat for psykisk vold eller forsømmelse, kan konsekvenserne være vidtgående og langvarige.

I de tidlige år kan børn, der har været udsat for psykisk vold og forsømmelse, få kognitive skader og andre udviklingsmæssige forsinkelser, som påvirker deres skoleparathed og hæmmer deres sociale samspil med andre. I skolen kan børnene fortsat udvise tegn og symptomer og kæmpe med det faglige indhold i undervisningen. Senere i livet kan de udvikle en adfærd med aggressioner og overdreven impulsivitet, som gør dem særligt sårbare i forhold til andre typer af overgreb. Konsekvenserne af psykisk vold eller forsømmelse kan følge børnene eller de unge langt ind i deres voksenliv.

Nedenfor er der samlet et muligt indblik i risikoadfærd forbundet med psykologisk mistrivsel:

Småbørn 0-2 år:

Helt små børn forstår ikke, hvad der sker, men reagerer på lyde og stemninger og er særligt sårbare. Symptomer på mistrivsel i denne alder kan være, at barnet:

• Nægter at spise
• Sover uroligt og uregelmæssigt
• Er svær at trøste og stille tilfreds
• Har let til gråd eller vrede
• Kan virke ’overartigt’ eller ’ulydigt’
• Er klæbende eller trækker sig i kontakten
• Virker hæmmet eller udadreagerende i kontakt og leg

Børnehavebørn 3-5 år:

I børnehavealderen forstår barnet mere, end hvad det kan give udtryk for sprogligt. Symptomer på mistrivsel i denne alder kan være:

• Ondt i mave og hoved
• Stærke følelsesmæssige reaktioner som vredesudbrud og grædeture
• Angst for at blive forladt, eller at der skal ske det eller andre noget
• Problemer med at klare alderssvarende opgaver, for eksempel at tage tøj på

Skolebørn 6-12 år:

I denne alder kan barnet sætte ord på sine oplevelser og tanker. Ofte identificerer barnet sig med forælderen af samme køn i sin måde at reagere på. Symptomer på mistrivsel i denne alder kan være:

• Vanskeligheder i skolen. Det kan både være fagligt og socialt
• Følelsesmæssige frustrationer og fysiske symptomer som ondt i maven og hovedpine
• Konflikter
• At barnet isolerer sig og har få venner

Teenager:

I puberteten bliver de følelsesmæssige reaktioner stærkere og mere svingende. Symptomer på mistrivsel i denne alder kan være, at den unge:

• Er under- eller overtilpasset i sin adfærd, for eksempel ved at reagere voldsomt på krav eller påtage sig voksent ansvar
• Melder sig helt ud eller er overengageret i familien
• Udviser selvskadende adfærd
• Har det vanskeligt i skolen
• Har sociale vanskeligheder, eksempelvis ved at ende i konflikter og omgås de ’forkerte’ venner eller ved at isolere sig
• Har lavt selvværd

Risikoen for negative skadevirkninger vokser, jo mere alvorlig den psykiske vold er - det vil sige jo hyppigere og jo længere tid, den står på, og jo flere former for vold eller forsømmelse, som barnet eller den unge udsættes for. Derfor kan nedenstående opmærksomhedspunkter bidrage til vigtig viden og kan bruges af fagpersoner, der skal vurdere alvoren af den psykologiske vold eller forsømmelse, som et barn eller en ung er udsat for:

• Intensitet, ekstremitet, hyppighed og varighed af omsorgsgiverens adfærd
• I hvilken grad gennemsyrer den psykologiske mishandling forholdet mellem omsorgsgiveren og barnet eller den unge?
• Antal områder af psykologisk mishandling, som er blevet eller bliver begået mod barnet eller den unge
• Påvirkninger i barnets eller den unges liv, der kan afbøde eller beskytte barnet/den unge mod psykologisk mishandling eller dens konsekvenser
• Hvilken betydning har mishandlingen for det udviklingstrin, barnet eller den unge befinder sig på, og for de følgende udviklingstrin?
• Er der allerede negative udviklingsmæssige reaktioner hos barnet eller den unge, er nogen under udvikling, eller vil de sandsynligvis vise sig?

Det kan være uklart eller svært at skelne mellem, hvornår en adfærd kan defineres som psykisk vold eller forsømmelse. Dette afsnit giver en kort introduktion:

Forsømmelse (også kaldet vanrøgt) er en anden form for børnemishandling, der kommer til udtryk passivt ved forælderens undladelser. Det kan være, at barnet eller den unge ikke får mad nok eller er upassende klædt efter årstiden (fysisk forsømmelse). Eller det kan være, at barnet eller den unge eksempelvis ikke bliver stimuleret eller ikke får at vide, at det er værdsat (følelsesmæssig forsømmelse). Det kan også være, at barnet eller den unge ikke får nødvendig medicin eller mulighed for at passe sin skolegang.

Forsømmelse indebærer en grov ligegyldighed og uopmærksomhed i forhold til barnets eller den unges behov.

Psykisk vold og forsømmelse har den fællesnævner, at det kan defineres som et gentagent mønster eller en eller flere ekstreme hændelser, som omsorgsgiver udsætter barnet eller den unge for. Der er tale om hændelser, som ikke imødekommer barnets eller den unges grundlæggende psykologiske behov, for eksempel for tryghed, socialisering, følelsesmæssig- og social støtte, kognitiv stimulering og respekt.
En fællesnæver kan også være hændelser, som giver barnet eller den unge indtrykket af, at han/hun er værdiløst, mislykket, utilstrækkeligt, uelsket, uønsket, i fare, eller at han/hun primært skal bruges til at opfylde andres behov og/eller kan skiftes ud.

Fagpersoner, der arbejder med børn og unge, kan stille sig følgende overvejelser:

• Hvor går grænsen mellem den uhensigtsmæssige forældreadfærd, der dog holder sig inden for samfundets normer, og den uacceptable forældreadfærd, hvor barnet er i risiko for at blive (eller allerede bliver) udsat for psykisk vold, og hvor socialfaglig indgriben er nødvendig for at beskytte og hjælpe barnet og dets familie?
• Hvor går grænsen mellem den uacceptable forældreadfærd, som påkalder sig en socialfaglig indsats, og den adfærd, der er så uacceptabel, at det bør anmeldes til politiet til videre efterforskning?

Har man mistanke om, at et barn eller en ung bliver udsat for psykisk vold, forsømmelse eller overværelse af vold, skal man være opmærksom på retningslinjerne på området:

• Albertslund Kommunes beredskabsplan på området for overgreb mod børn og unge
• Socialstyrelsens inspirationsmateriale til kommuner om udarbejdelse af det lovpligtige, skriftlige beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af overgreb mod børn og unge. Se www.socialstyrelsen.dk under ’Overgreb’, ’Udgivelser om overgreb

Fagpersoner, der i deres arbejde møder børn og unge under 18 år, har skærpet underretningspligt, hvis de får mistanke om et fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb.

Selve underretningspligten er personlig og indtræder straks, når man som fagperson får kendskab til eller har grund til at tro, at et barn eller en ung har været udsat for vold eller andre overgreb. Dette jf. Servicelovens § 153. stk.1 nr. 4.

Som fagperson skal man derfor ikke afvente, om man selv kan løse problemet, men lade kommunen vurdere, hvordan man bedst kan hjælpe og støtte barnet eller den unge.

Underretningspligten i Servicelovens § 153 påhviler alle offentligt ansatte og andre med offentlige hverv. Underretningspligten har forrang for andre regler. Servicelovens regler om underretning vil derfor altid gå forud for regler om tavshedspligt.

Underretningspligten er personlig. Det betyder, at man som fagperson - i tilfælde hvor institutionsleder/skoleleder vurderer, at der ikke er behov for at udarbejde en underretning - stadig har pligt til at underrette, hvis man fagligt vurderer, at der er grund hertil.

• Læs mere om underretninger på Trivselsportalens fane her.

Der kan forekomme tilfælde hvor bekymringen angår så alvorlige forhold, at det er nødvendigt at inddrage de sociale myndigheder straks af hensyn til barnet eller den unges umiddelbare sundhed og velfærd.

Det vil typisk være situationer, hvor der er grund til at antage:

• At et barn eller en ung udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling – fra forældre eller anden opdragers side
• At et barn eller en ung lever under forhold, der bringer vedkommendes sundhed og udvikling i fare
• At et barn eller en ung udsættes for fysisk/psykisk vold eller mishandling
• At et barn eller en ung har været udsat for seksuelt misbrug
• At et barn eller en ung ikke modtager påkrævet lægebehandling
• At et barn eller en ung lever uden forældreopsyn

Familieafsnittet skal straks underrettes telefonisk, hvis barnets eller den unges umiddelbare sundhed eller velfærd er truet. En sådan underretning skal altid følges op af en skriftlig underretning.

Hvis du udenfor Familieafsnittets åbningstid får kendskab til, at et barn eller en ung befinder sig i en velfærdstruende situation, har du pligt til at underrette Familieafsnittets døgnvagt.

Kontaktinformation:

Familieafsnittet har åbent for henvendelse i rådhusets almindelige åbningstid.
I forhold til akutte henvendelser, er der mulighed for at ringe på afdelingens fællestelefon: 43686486 hver dag fra kl. 8.00 og til kl. 15 (mandag, tirsdag, onsdag), kl. 17.30 (torsdag) og kl. 14.30 (fredag).

Du kan underrette akut uden for Familieafsnittets telefontid til Vestegnens Politi på telefon: 43861448
Politiet kontakter så den medarbejder i Familieafsnittet, der er på døgnvagt.

Inddragelse af forældre ved bekymring, mistanke eller viden om vold:

Fagpersoner har en særlig underretningspligt og er blandt andet forpligtet til at underrette Albertslund kommune ved bekymring, mistanke eller viden om vold og overgreb.

Når en fagperson underretter om vold og overgreb, skal den, der underretter, ikke orientere forældrene om, at underretning er sendt, eller vil blive sendt til kommunen, samt baggrunden for underretningen.

Det er myndighedssagsbehandler, der skal vurdere om for eksempel hensynet til barnets/den unges sikkerhed gør det nødvendigt at undlade, eller vente med at orientere forældrene om underretningen.

Grovheden og aktualiteten bør indgå i vurderingen, og det skal vurderes, hvorvidt en orientering af forældrene vil bringe barnet/den unge i fare. Vurderingen om hensynet til sikkerheden for barnet/den unge tages ud fra Servicelovens bestemmelser, om barnets/den unges behov for særlig støtte i situationen.

Man behøver således ikke at bruge de strafferetslige bestemmelser og hensynet til den politimæssige efterforskning som yderligere argument for ikke at orientere forældrene.

Hvis du er voldsudsat, voldsudøver eller pårørende, kan du kontakte:

Lev Uden Volds nationale hotline 

Her kan du få hjælp og rådgivning i forbindelse med vold i nære relationer og vold i familien. Fagpersoner kan også kontakte hotlinen.
Hotlinen er anonym og kan kontaktes døgnet rundt på telefon: 1888

Du kan også få hjælp til at komme til et krisecenter her.