Kærestevold

De fem typer kærestevold:

1. Psykisk vold kommer blandt andet til udtryk ved, at udøveren bruger ord til at skade, true, såre, nedgøre, ydmyge eller kontrollere sin kæreste, eller truer med at skade sig selv
2. Fysisk vold kommer blandt andet til udtryk ved, at udøveren skader sin kæreste på kroppen med slag, spark og stik, nægter sin kæreste søvn, eller holder sin kæreste fast med magt
3. Seksuel vold kommer blandt andet til udtryk ved, at udøveren presser sin kæreste til seksuelle handlinger, som kæresten ikke har lyst til
4. Elektronisk vold kommer blandt andet til udtryk ved, at udøveren bruger mobiltelefonen eller digitale medier til at kontrollere, overvåge, stalke eller hænge kæresten ud. Det kan være ved at dele seksuelle billeder af kæresten uden at få lov
5. Materiel vold kommer blandt andet til udtryk ved, at udøveren ødelægger sine egne eller kærestens ting, tager ting fra kæresten eller bruger kærestens penge uden at få lov

De unge anmelder typisk ikke kærestevold, fordi den ikke opfattes som alvorlig nok, eller fordi de unge ønsker at glemme volden. I visse tilfælde kan det også skyldes, at volden opfattes som en handling, der er gjort for sjov, og ikke som en alvorlig hændelse.

Når man har at gøre med vold i unges parforhold, er der ofte et mønster eller nogle tegn, der går igen, og som det kan være godt at være opmærksom på: Kæresten er ofte præget af jalousi, mistillid og mistro til offeret, og vil derfor isolere ham/hende fra venner og familie. Det sker for eksempel gennem social kontrol, hvor kæresten overvåger offerets telefon og brug af sociale medier og også vil bestemme, hvilke venner offeret må se, og hvor ofte det sker. Offeret udsættes altså for psykisk vold, der kan eskalere til fysisk vold.

Herunder er listet en række særlige risikoforhold, som kan øge risikoen for, at en ung enten bliver udsat for kærestevold eller udsætter andre for det, som du som fagperson kan være opmærksom på:

• Den unge har haft en tidlig seksuel debut
• Den unge har været vidne til vold mod en eller begge sine forældre eller søskende i barndomshjemmet
• Den unge har været udsat for vold eller trusler om vold fra en eller begge forældre
• Den unge har et betydeligt alkoholforbrug
• Den unge har et forbrug af euforiserende stoffer
• Den unge har haft mange korte kæresteforhold
• Køn – at være kvinde øger risikoen for at blive udsat for kærestevold

Et opmærksomhedspunkt er den holdning og adfærd, de unge møder i deres omgangskreds og i dagligdagen. Den har stor betydning for deres brug og accept af vold. Derfor er det vigtigt, at den unge ved, hvad det vil sige at være udsat for kærestevold, at hun/han forstår voldens konsekvenser og bliver bevidst om, at det er muligt at leve et liv uden vold.

Den unges reaktioner på kærestevold:

Når en ung udsættes for kærestevold, kan der forekomme nogle reaktioner eller tegn på risikoadfærd, du som fagperson kan være opmærksom på. Reaktionerne er ikke i sig selv tegn på et voldelig parforhold, men kan hjælpe med at give et fingerpeg. Typiske reaktioner på kærestevold kan være:

• Humørsvingninger
• Søvnproblemer
• Forringede præstationer i skolen
• Fravær fra skole og sociale sammenhænge
• Indesluttethed
• Manglende koncentration og energi
• Fysiske reaktioner som for eksempel mavepine og hovedpine
• Utryghed
• Posttraumatisk stress
• Virkelighedsforvrængning
• Angst
• Depression
• Manglende tillid til andre mennesker og sig selv
• Seksuelle problemer

Kærestevold kan have alvorlige konsekvenser for den voldsudsatte. Unge mennesker, der udsættes for kærestevold, kan opleve trivselsproblemer, som eksempelvis tristhed og søvnbesvær. Et forhold med vold kan for eksempel medføre så alvorlige konsekvenser, at den unge:

• Har lært at leve med volden og betragter den som normal
• Fortrænger eller bagatelliserer volden for at kunne leve med den
• Påtager sig skylden for volden
• Mister selvtillid og troen på sin egen vurderings- og handleevne
• Isolerer sig for at undgå spørgsmål om sin adfærd eller sine mærker efter vold og derfor risikerer at miste sit netværk
• Er blevet isoleret fra andre af partneren, for eksempel på grund af jalousi

Derfor anbefales det, at fagpersoner rådgiver unge kvinder og mænd, der udsættes eller udsætter andre for kærestevold, ud fra de samme principper som for voksne voldsudsatte. Det kan gøres ved at have en god dialog med den unge, og ved at du viser forståelse for hans/hendes situation.

Har man mistanke om, at et barn eller en ung bliver udsat for psykisk vold, forsømmelse eller overværelse af vold, skal man være opmærksom på retningslinjerne på området:

• Albertslund Kommunes beredskabsplan på området for overgreb mod børn og unge
• Socialstyrelsens inspirationsmateriale til kommuner om udarbejdelse af det lovpligtige, skriftlige beredskab til forebyggelse, opsporing og håndtering af overgreb mod børn og unge. Se www.socialstyrelsen.dk under ’Overgreb’, ’Udgivelser om overgreb

Fagpersoner, der i deres arbejde møder børn og unge under 18 år, har skærpet underretningspligt, hvis de får mistanke om et fysisk, psykisk eller seksuelt overgreb.

Selve underretningspligten er personlig og indtræder straks, når man som fagperson får kendskab til eller har grund til at tro, at et barn eller en ung har været udsat for vold eller andre overgreb. Dette jf. Servicelovens § 153. stk.1 nr. 4.

Som fagperson skal man derfor ikke afvente, om man selv kan løse problemet, men lade kommunen vurdere, hvordan man bedst kan hjælpe og støtte barnet eller den unge.

Underretningspligten i Servicelovens § 153 påhviler alle offentligt ansatte og andre med offentlige hverv. Underretningspligten har forrang for andre regler. Servicelovens regler om underretning vil derfor altid gå forud for regler om tavshedspligt.

Underretningspligten er personlig. Det betyder, at man som fagperson - i tilfælde hvor institutionsleder/skoleleder vurderer, at der ikke er behov for at udarbejde en underretning - stadig har pligt til at underrette, hvis man fagligt vurderer, at der er grund hertil.

• Læs mere om underretninger på Trivselsportalens fane her.

Der kan forekomme tilfælde hvor bekymringen angår så alvorlige forhold, at det er nødvendigt at inddrage de sociale myndigheder straks af hensyn til barnet eller den unges umiddelbare sundhed og velfærd.

Det vil typisk være situationer, hvor der er grund til at antage:

• At et barn eller en ung udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling – fra forældre eller anden opdragers side
• At et barn eller en ung lever under forhold, der bringer vedkommendes sundhed og udvikling i fare
• At et barn eller en ung udsættes for fysisk/psykisk vold eller mishandling
• At et barn eller en ung har været udsat for seksuelt misbrug
• At et barn eller en ung ikke modtager påkrævet lægebehandling
• At et barn eller en ung lever uden forældreopsyn

Familieafsnittet skal straks underrettes telefonisk, hvis barnets eller den unges umiddelbare sundhed eller velfærd er truet. En sådan underretning skal altid følges op af en skriftlig underretning.

Hvis du udenfor Familieafsnittets åbningstid får kendskab til, at et barn eller en ung befinder sig i en velfærdstruende situation, har du pligt til at underrette Familieafsnittets døgnvagt.

Kontaktinformation:

Familieafsnittet har åbent for henvendelse i rådhusets almindelige åbningstid.
I forhold til akutte henvendelser, er der mulighed for at ringe på afdelingens fællestelefon: 43686486 hver dag fra kl. 8.00 og til kl. 15 (mandag, tirsdag, onsdag), kl. 17.30 (torsdag) og kl. 14.30 (fredag).

Du kan underrette akut uden for Familieafsnittets telefontid til Vestegnens Politi på telefon: 43861448
Politiet kontakter så den medarbejder i Familieafsnittet, der er på døgnvagt.

Inddragelse af forældre ved bekymring, mistanke eller viden om vold:

Fagpersoner har en særlig underretningspligt og er blandt andet forpligtet til at underrette Albertslund kommune ved bekymring, mistanke eller viden om vold og overgreb.

Når en fagperson underretter om vold og overgreb, skal den, der underretter, ikke orientere forældrene om, at underretning er sendt, eller vil blive sendt til kommunen, samt baggrunden for underretningen.

Det er myndighedssagsbehandler, der skal vurdere om for eksempel hensynet til barnets/den unges sikkerhed gør det nødvendigt at undlade, eller vente med at orientere forældrene om underretningen.

Grovheden og aktualiteten bør indgå i vurderingen, og det skal vurderes, hvorvidt en orientering af forældrene vil bringe barnet/den unge i fare. Vurderingen om hensynet til sikkerheden for barnet/den unge tages ud fra Servicelovens bestemmelser, om barnets/den unges behov for særlig støtte i situationen.

Man behøver således ikke at bruge de strafferetslige bestemmelser og hensynet til den politimæssige efterforskning som yderligere argument for ikke at orientere forældrene.

Hvis du er voldsudsat, voldsudøver eller pårørende, kan du kontakte:

Lev Uden Volds nationale hotline 

Her kan du få hjælp og rådgivning i forbindelse med vold i nære relationer og vold i familien. Fagpersoner kan også kontakte hotlinen.
Hotlinen er anonym og kan kontaktes døgnet rundt på telefon: 1888

Du kan også få hjælp til at komme til et krisecenter her.