Gå til hovedindhold

Stoffer

Her er der samlet et overblik i forhold til forskellige typer af brug af stoffer og råd og vejledning ved akutte tilfælde.

  • Læs op

Indhold

    Viden om stoffer

    Herunder findes en oversigt og beskrivelse af forskellige former for brug af stoffer samt faser over, hvordan udviklingen af et misbrug kan udvikler sig:

    1. Det eksperimenterende brug af stoffer: Sjældent og korterevarende brug af stoffer. Det eksperimenterende brug kan glide over i et regelmæssigt brug af stoffer.

    2. Regelmæssigt brug af stoffer: Gentagende og længerevarende brug af stoffer. Det regelmæssige stofbrug kan glide over i et decideret stofmisbrug og/eller afhængighed.

    3. Stofmisbrug: Vedvarende og skadeligt brug af stoffer. Skaderne vedrører brugerens psykiske og fysiske tilstand samt sociale relationer.

    4. Afhængighed: Man er afhængig af et stof, når tre eller flere af seks af WHO’s kriterier for afhængighed er opfyldt. Kriterierne er:
      • Craving (tvangsmæssigt ønske om stofbrug)
      • Kontroltab
      • Fysiske abstinenser
      • Toleranceudvikling
      • Mindsket interesse for andre aktiviteter eller et stort forbrug af tid på at skaffe stoffer
      • Fortsat stofbrug på trods af kendskab til de skadelige følger

    Når et rusmiddelforbrug overgår fra et eksperimenterende forbrug af alkohol, hash og stoffer til et mere omfattende forbrug eller misbrug, sker der typisk en række ændringer i den unges liv:

    • Den unge bevæger sig fra åbne til lukkede netværk af venner (stofbrugende venner)
    • Hvor festerne tidligere var enkel-nats-fester, bliver de til weekendfester
    • Hvor den unge tidligere købte stofferne, bliver han/hun nu både køber og sælger
    • Hvor rusen tidligere var et middel til at opnå andre ting, bliver rusen et mål i sig selv
    • Fra den unge oplever sit forbrug som kontrolleret, oplever den unge at forbruget veksler mellem kontrol og kontroltab

    I denne proces kommer stofferne til at fylde mere i den unges liv, og de mennesker og sammenhænge, der ikke er en del af dette, glider mere og mere i baggrunden. Den unge trækker sig måske tilbage i klassen, får mere fravær, er mindre hjemme, og ser kun de venner, som hun indtager stofferne sammen med. Undervejs oplever den unge måske at miste kontrollen over brugen. Det bliver svært at fungere i hverdagen.

    Vær opmærksom på, at brugsmønstre kan svinge frem og tilbage. Derfor er grænserne mellem forskellige typer af rusmidler og symptomer ikke altid helt tydelige eller udtryk for en lineær proces.

    Akutte konsekvenser ved stofbrug:

    Brug af stoffer kan have alvorlige akutte konsekvenser, som forgiftninger, ulykker, akutte psykotiske symptomer og i værste tilfælde død. Herudover øger brug af stoffer risikoen for uønskede seksuelle oplevelser, kriminalitet og vold.

    Varige konsekvenser ved stofbrug:

    Brug af stoffer kan have alvorlige varige sundhedsmæssige og sociale konsekvenser. Regelmæssigt brug af stoffer kan føre til:

    • Misbrug og afhængighed
    • Psykiske sygdomme, herunder varige psykotiske symptomer
    • Sygdomme, som eksempelvis lunge- og hjerte-kar-sygdomme
    • Smitsomme sygdomme, som eksempelvis hiv og hepatitis
    • Sociale problemer, som manglende bolig, manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, manglende uddannelse eller brudte familie relationer

    Når én eller begge forældre har et misbrug af stoffer vil det have en lang række konsekvenser for barnet eller den unge, som du som fagperson kan være opmærksom på:

    • Barnet eller den unge får meget lidt eller ingen opmærksomhed, fordi alle er optaget af at håndtere misbruget
    • Tilstanden i familien ændrer sig hele tiden, afhængigt af misbrugerens situation eller tilstand. Skiftene mellem forskellige tilstande er belastende
    • Barnet eller den unge oplever mange svigt, da misbruget kan styrer familien. Børne eller den unge glemmes eller deres behov tilsidesættes
    • Familiens almindelige rutiner omkring eksempelvis madlavning, vask, skolehentning, sengetider, afholdelse af højtider bliver i perioder ikke altid eller slet ikke overholdt
    • Der er til tider fysisk vold og trusler om vold. Der kan være psykisk vold, eksempelvis gentagende verbale krænkelser, systematisk eller vedvarende overdrevet kontrol af adfærd, gentagende ydmygelser og lignende
    • Der er andre psykiske problemer ud over misbruget. Forældrene er eksempelvis deprimerede
    • Familiemedlemmer vil ikke se problemerne omkring misbruget i øjnene. Der tales derfor ikke om problemerne, hverken indadtil med søskende og forældrene, eller udadtil med andre familiemedlemmer, venner eller andre voksne
    • Barnet eller den unge overtager det ansvar i familien, som den misbrugende forældre er holdt op med at tage
    • Familiesituationen er meget krævende og derfor bliver familiemedlemmerne stressede, frustrerede og/eller opgivende og passive

    At vokse op i et hjem, hvor en eller flere voksne har et misbrug betyder ofte, at barnet eller den unge oplever utrygge situationer og aggressiv adfærd.

    Der er en stor risiko for, at børn eller unge af misbrugende forældre selv udvikler problemer og/eller misbrug, og at der er risiko for, at det bliver af voldsom karakter, indtræder tidligt og ofte er ledsaget af andre typer af misbrug og flere fysiske og psykiske problemer.

    Nedenfor findes nogle generelle tegn risikoadfærd i forbindelse med at have problematisk forbrug af stoffer:

    Fysiske tegn:
    • Synlig dårlig trivsel
    • Usædvanlig træt eller brugt
    • Oppe at køre og svært ved at falde til ro
    • Særlig snakkesalig
    • Søvnløs, barnet/den unge har svært ved at sove eller falde til ro
    • Ændring af døgnrytme
    • Sammentrækninger i ansigtet, særligt omkring kæbepartiet
    • Ændringer i udseende, eksempelvis tøjstil, ugidelighed og ligegyldighed i påklædning og udseende
    • Reklamerer for rusmidler
    • Synlige ændringer af øjne, eksempelvis store/små pupiller, svømmende/blanke øjne, røde øjne
    • Hudændringer, som eksempelvis hudirritationer
    • Manglende kropslig sundhed og udseende
    • Tørre slimhinder, kommer eksempelvis til syne ved næseblod
    • Højere skadesfrekvens, kommer eksempelvis til synes ved mange blå mærker og synlige skader
    • Abstinenssymptomer, eksempelvis uro, rystelser, ukoncentreret, koldsved, fryser
    • Vægtændringer
    • Stikmærker
    Psykiske tegn:
    • Usædvanlige vredesudbrud eller uligevægt
    • Euforisk eller opstemt under rusen
    • Sløvhed, både mentalt og kropsligt
    • Bratte ændringer i humør- og holdninger
    • Ændringer i sindstilstand, eksempelvis irritabilitet, paranoia
    • Ændret grundstemning, eksempelvis nedtrykt, depressiv eller angst
    • Hemmelighedsfuld
    • Indesluttet
    • Uinteresseret i egen fortid
    • Drømmeløs i forhold til fremtiden
    • Dårlig dømmekraft
    • Problemer med hukommelsen
    Sociale og adfærdsmæssige tegn:
    • Tidlig debutalder
    • Rastløshed
    • Ændringer i madvaner, eksempelvis ved overspisning eller appetitløshed
    • Koncentrationsbesvær
    • Gentagen fravær fra skole og ligegyldighed med skolearbejdet
    • Pludselig modstand mod regler i hjem eller skole
    • Uforklarligt svind i den økonomiske opsparing, eksempelvis mange transaktioner på MobilePay
    • Forældres penge forsvinder
    • Tendens til at låne penge af forældre eller venner
    • Den unges ejendele forsvinder, uden at det kan forklares
    • Ejendele forsvinder fra hjemmet eller nye ejendele dukker op
    • Hemmelighedsfuld omkring sin færden
    • Samvær med nye, af forældrene ukendte, venner
    • Undgår øjenkontakt
    • Stil- og adfærdsændring
    • Problemer med autoriteter
    • Den unge er skødesløs omkring at skjule sit misbrug
    • Den unge begynder at misbruge hjemme
    • Enten isolation eller aldrig hjemme
    • Abnorm risikovillighed, søger eksempelvis overdrevet spænding

    Unge med misbrugende venner har langt større risiko for både at udvikle et misbrug og vende tilbage til et efter en afsluttet behandling. Misbrugende venner kan have en negativ indflydelse på den unges evne til at komme ud af et misbrug, fordi vennerne kan overtale den unge til at lade være med at søge behandling eller hjælp. Da unge ønsker at få accept fra venner, kan dette afholde en potentiel misbrugende ung fra at opsøge behandling.

    Det er vigtigt at du som fagperson er opmærksom på, at det er urealistisk at bede unge i misbrugsbehandling om ikke at have kontakt med deres misbrugende kammerater. Dette kan forklares ved, at nogle af de unge mener, at misbruget er et personligt problem, og ikke skyldes forholdet til vennerne.

    Misbrugsproblemer blandt unge med et handicap rejser ofte en række dilemmaer for fagprofessionelle. Mange bliver i tvivl om, hvornår og hvordan de skal gribe ind. Som fagperson har du pligt til at hjælpe, men hjælpen må ikke tage form af kontrol - den skal foregå med respekt for den enkeltes selvbestemmelse.

    Hvis du er usikker på om den unge har et problematisk forbrug af stoffer, eller om du vurderer situationen rigtigt, kan du forsøge at indkredse problemets omfang. Er I flere, som ofte har kontakt til den unge, er det en god idé at gøre hver jeres observationer og diskutere dem i fællesskab. Over en aftalt periode kan I skrive ned, hvordan I oplever unges adfærd og tilstand. Herefter sammenholdes og diskuteres observationerne i fællesskab.

    Nogle hjælpespørgsmål kunne være:

    • Hvor tit og hvor ofte tager den den unge stoffer?
    • Hvordan er den unges adfærd?
    • Hvordan er hans/hendes fysiske helbred, og har det ændret sig?
    • Hvordan har han/hun det psykisk, hvordan er hans/hendes humør?
    • Hvordan er den unges samspil med omgivelserne, eksempelvis medbeboere eller pårørende?
    • Hvordan reagerer den unge på omgivelserne, eksempelvis medbeboere, personale, pårørende?
    • Hvordan påvirker det dig som fagperson, at den har et forbrug af stoffer?
    • Hvordan reagerer du som fagperson, når den unge er påvirket, hvad gør du?

    Vær særligt opmærksom på ændringer i barnets eller den unges adfærd, da markante ændringer ofte kan være et tegn på mistrivsel. Herunder finder du nogle hjælpende spørgsmål til dig og dine kollegaer i forhold til et problematisk forbrug af stoffer:

    • Hvad skal man som fagperson holde øje med?
    • Hvordan skal man tale med barnet eller den unge?
    • Hvordan skal man spørge forældrene ind til problemet?
    • Hvordan afholder man "den nødvendige samtale" med forældrene?
    • Hvordan håndteres akutte situationer?
    • Hvordan skal man gå videre med en sag?
    • Hvor kan fagpersonalet søge råd og vejledning?
    • Hvor kan familien få hjælp?

    Akut hjælp ved forgiftning

    • Ring 112, forklar kort hvor og hvad, der er sket
    • Kontroller vejrtrækningen og sørg for, at luftvejene er fri
    • Giv kunstigt åndedræt, hvis personen ikke selv trækker vejret
    • Læg personen i aflåst sideleje (også kaldet NATO-stilling) og sørg for at løsne tøjet, hvis det sidder for stramt
    • Hold personen varm med et tæppe eller lignende, men vær opmærksom på, at der kan være behov for afkøling, hvis personen bliver overophedet


    Det er især alkohol og andre sløvende rusmidler, der kan gøre folk bevidstløse, men det kan også forekomme ved forgiftning med kokain, ecstacy, poppers, og når man blander stoffer.

    • Hold personen ved bevidsthed – læg ikke personen til at sove

    • Undgå at give mad og drikke, da personen så kan blive kvalt

    • Ring 112 eller kontakt Giftlinjen på 82121212

    Det er især alkohol og andre sløvende rusmidler, der kan gøre brugeren fraværende og bedøvet.

    • Prøv at berolige personen og fortæl, at du vil hjælpe
    • Før personen væk fra støj og stærkt lys
    • Få personen til at trække vejret roligt ved at følge din vejrtrækning
    • Forklar stille og roligt, hvad der sker, og hvad du gør for at hjælpe

    Især hallucinogener, ecstasy eller store mængder hash kan gøre brugeren panisk og forvirret.

    • Prøv at berolige personen ved at tale langsomt og vær tålmodig. Undgå eller undvig konfrontation og diskussion. Tal stille og bevar en rolig dialog
    • Rør mindst muligt ved personen. Vær opmærksom på, at personen har en lav aggressionstærskel
    • Før personen væk fra støj og stærkt lys
    • Få personen til at trække vejret roligt ved at følge din vejrtrækning
    • Tilbyd vand
    • Forklar stille og roligt, hvad der sker, og hvad du gør for at hjælpe

    Især kokain og amfetamin kan gøre brugeren overgearet og aggressiv. Men alkohol, andre stoffer og en blanding af forskellige stoffer kan have samme effekt.

    • Før personen til et køligt sted og tilbyd vand
    • Køl vedkommende ned med koldt vand på kroppen
    • Lad eventuelt personen stå med underarmene dyppet i koldt vand
    • Undersøg, om personen har bevæget sig ekstremt længe og meget
    • Ring 112 eller kontakt Giftlinjen på 82121212

    Især ecstasy, men også hallucinogener kan gøre brugeren ophedet og hyperaktiv.

    Skærpet underretningspligt

    Som fagperson i det offentlige eller i en institution der udøver offentligt erhverv, har du skærpet underretningspligt (serviceloven § 153). Det betyder, at du har pligt til at reagere og handle, hvis du ved eller har en formodning om, at en ung under 18 år har behov for særlig støtte. Det er altid en god ide at diskutere dine overvejelser om en underretning med dine kollegaer og din leder.

    I forbindelse med stof- og alkoholmisbrug er det ikke en forudsætning for at lave en underretning, at den unge har et alvorligt misbrug. Det er tilstrækkeligt, at du har formodning om, at den unge har behov for særlig støtte.

    Det kan være, at du er bekymret for, at den unge har fået et stort forbrug eller misbrug af rusmidler, fordi du som:

    • Lærer registrerer, at en ung har ændret markant adfærd: Han eller hun er måske tydeligt mere passiv og uinteresseret i skolen, trækker sig fra kammeraterne og har meget fravær
    • Klubpædagog oplever, at en ung er blevet kørt til udpumpning på grund af overforbrug af alkohol
    • SSP-medarbejder gentagne gange har set en ung færdes sammen med voksne, der har et misbrug af rusmidler

    Når du har besluttet dig for at foretage en underretning, er det hensigtsmæssigt, men ikke et krav, at du inddrager den unge og forældrene. Forklar hvorfor du mener, at det er nødvendigt at fortage en underretning, og hvem der står for at vurdere, om der skal iværksættes yderligere foranstaltninger overfor den unge.